Kontorpakker – ind eller ud?

Kontorpakker – ind eller ud?

Af Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, www.syntaktisk.dk

I snart en del år har kontorpakkerne været den almindelige pakkeløsning for et kontors behov i virksomheder såvel som i hjemmet. De er i den grad blevet en del af tankesættet, at man ser det som en naturlig komponent – noget, der skal følge med eller tilkøbes, når der bliver foretaget et nyt computerkøb. At have en computer uden en kontorpakke ses af de fleste som at gå ud og købe en bil uden af få sat hjul på. Men det fortjener måske en smule revision? Mange ting er i disse år i skred omkring hvordan man anvender en computer. Er kontorpakke-konceptet ved at være passé?

Undertegnedes første bekendtskab med tekstbehandling på en computer var WordPerfect 5.1 – den gang en blå skærm var noget godt – hvor man lærte at markere tekst, så den kunne blive kursiv, fed, understreget eller, hvad der forhåbentlig er gået i graven, med en skygge bag.
Den største forandring i forhold til at bruge en skrivemaskine – jeg gjorde bekendtskabet i skolen, hvor faget, hvor man lærte at bruge tekstbehandling, fortsat hed “Maskinskrivning” – var de to ting, at man ikke skulle trykke på retur-knappen for at komme til en ny linie (for de elektriske skrivemaskiner, og at rive i armen for de traditionelle), og at man kunne gå tilbage, såfremt man mod alle forventninger skulle have lavet en slåfejl.

En bjørnetjeneste
Det er i øvrigt en tanke værd, at størstedelen af dem, der kan skrive hurtigt her i 2011, er de samme, som lærte at skrive på skrivemaskine, fordi man dengang skulle holde hus med sit anslag? Jeg har selv et meget højt tastetempo, men det er som bekendt ikke det samme som skrivetempo. Hver gang jeg ser folk skrive nu til dags, er en væsentlig del af det sletning af det eller de foregående bogstaver.
Dengang drejede det sig om at kunne indskrive tingene i en højere kvalitet – omend man på det tidspunkt kunne have ansat en ekstra maskinskriver på deltid i ret lang tid, før man havde indtjent det beløb, som en computer med et tekstbehandlingsprogram kostede.

Men det er jo ikke den måde, man gør tingene nu. Selv de mindst computerkyndige har vænnet sig til at bruge punktopstillinger og tabeller og at sætte skrifttyper, størrelser og formatering som fed og kursiv skrift, omend med skiftende succes. Og for nu at komme til artiklens hovedemne: Man har vænnet sig til, at der er flere ting til rådighed. Og så bevæger man sig ind i det lidt mere esoteriske…
Regneark. Mange er begyndt at lave husholdningsregnskabet i et regneark, og hvis man skal lave større lister, der skal kunne sorteres, kan det være praktisk. I virksomheder og offentlige institutioner anvendes det i rigt mål. Men er det måske ikke også, fordi de fleste har lært det i skolen?

Talemåden om, at hvis man har en hammer, kan det meste ligne et søm, gør sig gældende her: I en masse tilfælde hvor folk bruger regneark, kan en tabel i et tekstbehandlingsdokument sortere dataene ligeså godt, og nogle får sære bagvendte arbejdsvaner, såsom at anvende et regneark som adressekartotek, hvor man slår op i regnearket, kopierer en emailadresse over i emailprogrammet og arbejder derfra. Det har jeg set flere gøre.
Jeg mener ikke, at der ikke kan være god gavn af et regneark. Det er bare et spørgsmål om at vide, hvor fordelene ligger, og om man er ved at gøre sig selv en bjørnetjeneste.

De uheldige PowerPoint præsentationer
Præsentationsprogrammer er en sportsgren for sig. I kategorien software, der sælger hardware, ligger de ret højt med alle de projektorer, der er blevet indkøbt til at erstatte transparenterne, på trods af at de fleste præsentationer ikke indeholder nogle effekter, der gør dem nævneværdigt bedre. Jeg har ikke tal på, hvor mange problemer jeg har oplevet med oplægsholderes præsentationer – på grund af programversioner, ting der så anderledes ud på større eller mindre skærme og andet. Det kan virke en anelse komisk, når man får at vide, at der ubetinget skal anvendes PowerPoint i en bestemt version, når præsentationens indhold mageligt kunne være leveret med en PDF-fil i fuldskærmsvisning – eller præsentationen slet ikke leverer noget relevant, så den ligeså vel kunne udelades. Forventningen til foredragsholdere – til dels en forventning fra dem selv – om at være med på noderne, som man siger eller i hvert fald sagde i sidste århundrede, betyder, at man bruger hjælpemidler, der mere er hæmmende end assisterende. For en række år tilbage forbød den daværende CEO i Sun Microsystems anvendelse af PowerPoint i møder, fordi de ansatte spildte en ufattelig tid på at forberede dem.

Disse tre komponenter er de mest almindelige i en kontorpakke. Dertil kommer så databaser, som der for alvor er yderst få, der anvender. Men er tiden til kontorpakker? Teknologien har bevæget sig i en retning, hvor man burde kunne få stadigt mere tilpassede programmer, men som anvendte åbne standarder, så alle med hvert deres program kunne tilgå det, man har lavet. Men det eneste eksempel, hvor dette reelt gør sig gældende, er PDF-filer og webmaterialer, som alle browsere kan vise (uden at gå ind i IE6, som gerne skulle være udfaset). Det virker særligt håbløst at få et færdigtpakket produkt, ikke blot med ekstra funktioner, men grundlæggende anderledes funktioner, som man ikke har brug for.

Er tiden til webservices?
Det er ikke urimeligt at påstå, at langt de fleste kan klare sig med et tekstbehandlingsprogram i stedet for hele pakken. Selv har jeg OpenOffice (eller LibreOffice, som nu er den dominerende variant), men en tekst som denne her kan ligeså vel skrives i Windows’ udskældte Notesblok. Jeg bruger ret sjældent funktioner, der ikke har med tekstbehandling at gøre, og til regneark foretrækker jeg faktisk Gnumeric. Jeg har tidligere her på Nettips skrevet om Abiword og LyX, to skriveprogrammer, der kan levere varen i en væsentligt mindre og betragteligt mere økonomisk overkommelig pakke.

Dette leder frem til spørgsmålet om, hvorvidt man bare skal have enkeltstående programmer til opgaven? Eller er tiden kommet til webservices? Man kan undre sig over, at det endnu ikke er set, men basal redigering som med breve, referater og des lignende kræver kun det allermest grundlæggende, og det kunne ligeså godt være en udvidelse – et plugin – til en browser. Mon det ikke også dybest set er det, Google arbejder i, når de udgiver ChromeOS? Lydafspilleren Songbird er bygget ovenpå Firefox, og et grundlæggende tekstbehandlingsprogram er vel endnu mere enkelt – man får endda udskriftsfunktioner og PDF-eksport med i købet; regnefunktionerne i et regneark er ikke komplekse, det er kun brugerfladens interaktion, der er det – og et præsentationsprogram er jo nærmest indbygget med fuldskærmsfunktionerne.

Webbaserede kontorprogrammer lider jo stadig under online/offline-spørgsmålet, så de skal kunne synkronisere og klare at være offline. Til gengæld har man den fordel at kunne læsse kravene til computeren af på serveren, så programmet, trods krævende funktioner, kan køre på en processor fra en mikroovn – hvilket jo også bidrager til begrænsning i batteriforbruget, ifald man bruger en mobil enhed.

Så konklusionen?
Fastinstallerede kontorpakker købt i farvestrålende papæsker er forældede. Det er håbløst at skulle tænke hyldevare på den måde i 2011, hvor en rent digital vare kan leveres globalt til en pris, der stærkt nærmer sig nul. Det er et mysterium, at man ikke på mere fragmenteret vis ser flere gode programmer fra de steder i verden, hvor man leverer softwaretjenester til lav pris, og hvor forholdsvist små salgstal kunne tjene et programs tilblivelse ind – men det kan måske forklares med, at størstedelen slet ikke betaler for software? Man har vænnet sig til at danne sine behov omkring disse programsæt – men ærligt talt, er det ikke en hellig ko, der kunne slagtes?

De bøffer kunne bruges bedre andetsteds.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *