Konkurrencer og bondefangeri

Konkurrencer og bondefangeri

Jeg smed et indlæg i vores forum om den pris man risikerer at betale, hvis man melder sig til diverse konkurrencer på internettet. Efter opfordring lægger jeg indlægget på som artikel herinde, idet det ikke er alle, som ser indlæggene i forummet.

Det kan virkelig have store omkostninger, hvis man tilmelder sig en konkurrence på nettet. For sjov skyld valgte jeg at klikke på en konkurrence-reklame på Facebook, og jeg valgte heldigvis at læse betingelserne, inden jeg sendte mit konkurrencesvar. Prøv lige at se her (det er mig, som har gjort noget af teksten kursiv):

På sidste side vil du desuden modtage gaver i form af gratis tilbud. Det skal dog bemærkes at én af de gratis gaver (t-shirten fra Vistaprint) har en fragtomkostning på DKK 30,-
 
Samtidig med at du tilmelder dig undersøgelsen, tilmelder du dig også spændende gratis nyhedsbreve fra en eller flere af sponsorer.
 
Sponsorerne er: Amine.dk (Danmarks største kvinde-website), InWearshop.com, SmartresponsMedia, Lisbethmadsen.dk, Friis&Company online Boutique, ShopDyrberg/Kern.com, EAmail.dk, Adbaum Advertising, E-forbruger, E-guiden.dk, Forbrugertilbud.dk, Lokaltilbud.dk, Tilbuddirekt, Sendaway.dk, Konkurrencesiden.dk, Doner.dk, Vind-DVD.dk og Starnews.dk.
Du kan selvfølgelig til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevene.
 
Samtidigt får du et gavekort på 150 kr. Gavekortet vil blive sendt direkte til din e-mail,og du kan bruge det til InWears eller DYRBERG/KERNs onlinebutikker med det samme. Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan bruge det, hvis du køber for 500 kr og at gavekortet kun gælder, hvis du ikke allerede er medlem af nyhedsbrevene fra InWearshop.com og ShopDyrberg/Kern.com.
 
Desuden kan du blive kontaktet af Benjamin Media A/S, Amnesty International, Falck Danmark A/S, Lindhart & Ringhof A/S, Kristelig Fagbevægelse og DM Partners A/S pr. telefon, e-mail eller SMS, som også forbeholder sig rettet til at registrere kontaktoplysningerne, samt Red Barnet, Telenor, Tellio, Provea og EuroTracker via telefon.
 
Derudover accepterer du at blive kontaktet af CA a-kasse og ASE via telefon, brev eller email.
 
Ligeledes accepteres det, at Viasat fremover kan kontakte dig pr. telefon, e-mail, sms eller pr. brev, når der kommer gode tilbud. Du kan naturligvis til enhver tid trække denne tilladelse tilbage, hvis du ikke længere ønsker at modtage information fra Viasat.

Følg debatten i vores forum.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *