Køreskolen på nettet

Køreskolen på nettet

Hvis du har passeret de 18 år, har du sandsynligvis et kørekort i din pengepung – et kørekort, som du i sin tid tog på en køreskole i den by, du slog dine folder. Sådan er det i al fald for mange af os, og mens nogen tænker tilbage på køreskolen med glæde, har andre nok fortrængt den tørre teoriundervisning i de grå lokaler.

Heldigvis sker der også en udvikling inden for køreskoler, og den måde der blev undervist i for år tilbage, er afløst af mere ”humane” måder at gribe undervisningen an på. Køreuddannelsen har fået et pift i den rigtige retning – uden dog at slække på seriøsiteten bag undervisningen.

Landeveje er farligst

At tage kørekort er en alvorlig sag. Vi snakker nemlig om liv og død på de danske landeveje. En god kørelærer gør en kæmpe forskel for det danske samfund generelt. Ved at fortælle om den gode kørsel kan mange ulykker måske undgås. Nuvel, ofte er det jo således, at lige så snart kørekortet er i hus, er den nybagte bilist overladt til sig selv. På godt og ondt.

Mens nogen er meget forsigtige og afventende i starten, er der andre der trykker pedalen i bund og fræser derudad med risiko for at bringe andres liv og lemmer i fare. Det er netop denne gruppe som er den farlige part på de danske landeveje. Undersøgelser viser nemlig at det er landevejene, som koster flest ofre i trafikken.

Mange tror fejlagtigt, at det er motorvejen der er farligst, men næ nej: landeveje med blinde vinkler, bakker og sideveje er langt farligere, så let foden fra pedalen, når du kører på landeveje og læg gerne mærke til, hvor hurtigt du må køre dér.

Unge på 17 må tage kørekort

Som noget relativt nyt i Danmark må unge mennesker på 17 år begynde at køre bil. Dette sker dog på den betingelse af, at de har en person på minimum 30 år siddende ved siden af sig – vel at mærke en 30 årig, som har haft kørekort i minimum 10 år. Samtidig skal den ”voksne” person på +30 år være ved sine fulde fem. Det nytter altså ikke at ringe efter den unge pige på 17 år, hvis man skal transporteres hjem fra en våd aften i byen.

– Personen som udgør den ”lærende part” i bilen må ikke have en promille på over 0,5, og samtidig skal vedkommende være helt frisk og klar i hovedet. Træthed eller sygdom er en ”no go”, siger kørelærer Michael Axelsen fra Den Pædagogiske Køreskole i Svendborg.

Dansk Kørelærer Unions hjemmeside kan du hente en masse nyttige oplysninger om det at tage kørekort. Du kan således læse om teoriprøver, og hvis du har mod på at forsøge at bestå en teoriprøve anno 2017, kan du teste dig selv helt gratis.

Med ønsker om en god og sikker færden i trafikken.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *