Knowledge Graph: intelligent søgning

Knowledge Graph: intelligent søgning

Google forsøger konstant at gøre deres søgemaskine endnu bedre. Trods spændende alternativer som DuckDuckGo er Google min klare favorit, men Google ligger heller ikke på den lade side, for de ved godt at Microsoft arbejder seriøst på at gøre deres Bing bedre end Google. Derfor arbejder Google intenst på at forbedre deres søgeresultater, og seneste tiltag hedder Knowledge Graph, og hvad er nu det for en fisk?

Knowledge Graph er et forsøg på at give dig intelligente søgeresultater, hvor resultaterne giver dig relevante links, som du kender det, og hvor resultaterne også suppleres af andre informationer, som du måske ikke vidste du havde brug for! Hvis du eksempelvis søger efter ”ringe”, vil du i teorien få en række meget forskellige søgeresultater, der handler om mange forskellige ting:

  • Ringe, byen på Midtfyn, som vel nok er mest kendt for dens hedengangne festival
  • Ringe, eller blot et andet ord for at telefonere
  • Ringe, du ved de hersens ting, som ægtefolk sætter på deres fingre
  • Ringe, meget apropos den OL begivenhed, der finder sted i London her i 2012
  • Ringe, eller ikke så ringe endda, altså et synonym for slet eller dårligt

Med Knowledge Graph skulle det blive nemmere for dig i fremtiden at få styr på de ting du søger efter. Hvis du for eksempel søger efter Dire Straits, kan det godt være at Google også hjælper med Mark Knopflers fødselsdato eller med gruppens diskografi. Hvis du søger efter Barcelona, får du måske suppleret din søgning med info om Dali, og hvilke værker han i øvrigt er berømt for. Knowledge Graph forsøger at supplere med informationer om mennesker, bygningsværker, byer, seværdigheder, sportsnavne, geografi og meget andet. Alt hvad der vel at mærke er relevant for din søgning. Knowledge Graph forsøger at give dig indblik i en sammenhæng mellem ting, som du søger efter, men som du måske ikke er klar over!

Knowledge Graph er endnu kun for engelsktalende folk, så vi danskere må vente noget tid endnu, inden vi kan udvide vores horisont, men du kan se meget mere om projektet på nedenstående link.

{qtube vid:= mmQl6VGvX-c}

http://www.google.com/insidesearch/features/search/knowledge.html

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *