Kaspersky antivirus 7

Kaspersky antivirus 7

Noget af det, der ofte hidser gemytterne op, er når talen falder på styresystem eller antivirus. Alle har deres egen favorit, og mange mener de har fundet det eneste rigtige. Det er for det meste rigtigt, da det er det system man har det bedst med, der er det optimale for pågældende.

Jeg kan godt lide at se på forskellige programmer, og denne gang har jeg set på Kaspersky 7.0. Det er et købeprogram, der dog kan testes gratis i 30 dage og som selvfølgelig har 14 dages returret, hvis man skulle gå hen og blive utilfreds efter at have købt det. Programmet fylder små 27 MB, og det installeres uden problemer.

Alarm – også på hjemmesider
Det ser ikke ud til at programmet bruger mange RAM. Selv når der skannes, kan man uden problemer fortsætte med det man er i gang med. Nogle antivirusprogrammer har den ubehagelige tendens til at stjæle for mange af computerens ressourcer, og det betyder somme tider at andre programmer kører for ”halv kraft”. Det er ikke tilfældet med Kaspersky Antivirus.

Jeg prøvede for sikkerheds skyld at gå ind på hjemmesider, som skulle udløse virusalarm. Det virkede og programmet forslog at jeg afbrød forbindelsen. Der er også mulighed for at sikre sig på flere andre punkter. Det kaldes proaktiv forsvar, så alt i alt er Kaspersky Antivirus et meget interessant program, som man nok lige burde se på.

    * Programmet findes i en dansk version
    * Programmet kan også bruges i Vista og i 64-bits systemer.
    * Det kan som sagt testes gratis i 30 dage.
    * Hvis man vil købe det, så er prisen 349 kroner for en licens og 499 kroner for tre licenser.

www.kaspersky.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *