Kan jeg afinstallere Internet Explorer?

Kan jeg afinstallere Internet Explorer?

En læser stillede mig forleden dette særdeles skarpe spørgsmål:

Hvis jeg alligevel bruger Firefox som browser, kan jeg da afinstallere Microsoft Internet Explorer? Jeg bruger den jo ikke, og den fylder vel bare på harddisken?

Se, det er jo et dejligt spørgsmål, for der gives vel kun et ja- eller et nej-svar – eller gør der? Som udgangspunkt kan det være en god ide at fjerne programmer, som man ikke anvender på computeren – bare ikke i dette tilfælde. Og hvorfor så ikke det?

En del af styresystemet

Internet Explorer er en dyb, dyb del af styresystemet Windows, og på dansk kaldes Explorer da også Stifinder, hvis den bruges som fil- og mappeprogram. Et højreklik på Startknappen giver dig mulighed for at starte Stifinder op, og i en engelsk version ville programmet da hedde Explorer. “Problemet” med Internet Explorer er altså, at hvis du fjerner dette program, risikerer du at andre dele i din Windows ikke virker. Du foretager nemlig en rimelig voldsom ændring i dit styresystem, hvis Explorer pludselig fjernes.

Et godt råd må være, at man sletter diverse genveje til Internet Explorer og glemmer at den eksisterer på harddisken. Gør hellere Firefox (eller en anden browser) til standardbrowser og surf videre på nettet – uden at tænke på at Microsoft Internet Explorer tager plads på harddisken.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *