Kan du så komme i seng

Kan du så komme i seng

Vi er mange i samme båd, og grundlæggende er vi godt klar over problematikken. Det er bare svært at gøre noget ved det. Det handler om at passe sengetiderne. Vi er mange, som sidder og stener foran internettet om aftenen, og selv om vi godt ved, at vi burde gå til køjs, bliver vi hængende. Alt for længe. Det går ud over nattesøvnen, og dagen derpå kan blive en lang og trættelig affære. Hvis man dog bare havde et program, der kunne bede én om at skrubbe i seng.

Og det program findes. Jeg fandt det på Lifehacker, hvor de skrev om gratisprogrammet Bedtime Help. Det er et lillebitte stykke program, som udelukkende ønsker at få puttet dig i seng, inden klokken bliver for mange. Og hvad kan Bedtime Hel så? Jo, først og fremmest er det meningen at du angiver hvornår du ønsker at gå i seng. Herefter angiver du hvornår programmet skal begynde at bede dig om at få slukket maskineriet, og du bestemmer endda selv, hvordan beskeden skal lyde.

Endelig kan programmet som en ekstra service selv slukke din computer. Det kan jo være at der skal en bestemt, men kærlig hjælp til at få det gjort, så det kan du jo vælge om det skal være tilfældet hos dig. Jeg skal for god ordens skyld understrege, at programmet ikke børster dine tænder, reder din seng eller putter dig nuttet under dynen. Men få nu dette program installeret og tjek om det virker i aften, så du møder frisk op mandag morgen. Sov godt.

www.varjun.com/bedtime

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *