Julegaveideer: til Apple freaks

Julegaveideer: til Apple freaks

Halløj hvor det vælter ind med gode julegaveideer til nørden anno 2012. Min indbakke bliver bestormet med firmaer, som hellere end gerne ser, at vi omtaler deres produkter i rosende vendinger, men det tillader tid og plads ikke på Nettips.dk. Læserne må nøjes med disse julegaveideer, der dukker op i sporadiske øjeblikke. Denne dags julegaveideer henvender sig til Apple freaks, der er pjattede med at modtage gadgets og andet lir til deres Apple produkter á la iPad, iPod, MacBook og iPhone. Bag disse julegaveideer står PNY Technologies


PNY serverer blandt andet nogle små, fikse ledninger, så Apple freaks kan præsentere deres fotos, PowerPointpræsentationer, videofilm og slideshows på større skærme. Det handler naturligvis om Mini DisplayPort Adapters, og det gælder inden for HDMI, VGA og DVI. Med sådan et stik kobler du hurtigt en MacBook eller lignende til en tv-skærm eller projektor.
Priserne starter på 149 kroner og lander på 229 kroner.


Laderstik til bilen


Du kan også overveje et HDMI til HDMI kabel. Med sådan et kabel i huset kan du på nem vis koble din iPad til et HDTV, og dette kabel skulle være markant tyndere end traditionelle HDMI kabler. Med en længde på 5 meter kan du desuden sidde i sofaen med iPad’en på skødet og servere lækkerbidskener på tv-skærmen ved hjælp af kablet. Med de rette adapter kan dette kabel bruges til iPad, iPhone 4, iPhone 4S og iPod Touch, Mac Mini, MacBook Pro og MacBook Air.
Prisen er 229 kroner.


Og endelig er der billaderen. Med sådan en oplader har du mulighed for at fylde lidt strøm på dine Apple produkter, mens du er på langfart i bilen. PNY Rapid USB Car Charger er navnet på denne oplader, der naturligvis passer til bilens cigarettænderstik. Den fås i hvid og sort, og med en USB indgang i den anden ende, kan særdeles mange gadgets lades op via billaderen.
Prisen er 79 kroner.


www.pny.eu

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *