Julegaveideer fra Sony

Julegaveideer fra Sony

Dagens julegaveideer kommer fra Sony, som jo byder på en bred vifte af interessante teknologiske vidundere, som nørder i alle aldre vil elske. Nettips kender sine begrænsninger, så vi vil ikke nævne alle Sonys produkter, men prioriterer følgende spændende produkter.

Digital spejlrefleks kamera

Sonys digitale kameraer har efter min mening alle dage hørt til nogle af de bedste. Jeg var med næsten fra start, da de præsenterede deres kompakt kameraer, men med smartphones og indbyggede kameraer lider disse kompakt kameraer en stille død.

I stedet satser Sony en smule mere på de lidt mere professionelle kameraer. Sony α6300 E-mount-kamera med APS-C-sensor er kompakt og let. Det kan desuden optage 4K-film i professionel kvalitet, og kameraets sensor er på 24,2 millioner pixels. Prispilen peger på 10.000 kroner og så skal du lige huske at købe et godt objektiv også.

It’s party time

Hvis det ikke skal handle om billede, kan det handle om lyd, og her er Sony også godt med. Deres GTK-XB5 er sådan et smart lydsystem, som skulle kunne spille op til alle slags forsamlinger – store som små. Systemet er trådløst, hvilket jeg bifalder på det groveste, og hvis det skal være ekstra sjovt og fornøjeligt, kan du eksperimentere med brugerdefinerbare lysfunktioner og skabe forskellige effekter. Prisen siger 2.100 kroner.

En anden trådløs højttaler hedder SRS-ZR5 (gad vide hvem der har fundet på disse pudsigløjerlige navne). Det er sådan en universal-højttaler, der også kan kobles til dit tv. Kombiner for eksempel to ZR5 som trådløse baghøjttalere med en Sony soundbar for at få perfekt stereolyd. Prisen lander på 1.950 kroner.

Jeg er glad for høretelefoner, og her er Sony også meget stærke. De har blandt andet modellen MDR-1000X, som er trådløse høretelefoner med en genial støjreduktion. Høretelefonerne er udstyret med en såkaldt ‘Personal NC Optimizer’-funktion, der ved hjælp af en nyudviklet SENSE ENGINE™ skræddersyr støjreduktionen, så den passer perfekt til dine ører og omgivelser. Pris: 3.400 kroner.

Og så alt det andet

Sony er også meget andet. Nu er jeg jo mest til Android systemet, når det handler om smartphones, og her har jeg lyst til at slå et slag for deres Xperia smartphones, som jeg altid har været tilhænger af. De fås i mange størrelser og prisklasser.

Det gør deres fjernsynsapparater også, hvor du kan vælge imellem store og små, dyre og billige. Her skal jeg ikke kloge mig overflødigt, så jeg klapper mit tastatur sammen her. Har du kommentarer til Sonys julegaveideer? Så skriv ind herunder. Tak 🙂

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *