Julegaveideer fra LG

Julegaveideer fra LG

LG er en af de store elektronikaktører på banen i disse tider. Firmaet producerer en lang række forskellige produkter, men i min verden er det især deres smartphones, som har min åbenlyse interesse. LG smartphones er særdeles rost i hele verden, og deres nye Nexus smartphone som er skabt i samarbejde med Google høster anerkendende nik og skulderklap fra anmelderne. Personligt er jeg nået til den konklusion, at jeg aldrig mere vil bruge så meget som en krone på en LG smartphone. Mine oplevelser med et tidligere flagskib var så ærgerlige, at jeg lovede mig selv: aldrig mere købe LG smartphones. LG har sendt en guide til julegaveideer ud, og dem skal læserne ikke snydes for. Min egen favorit røbes nederst.

 

LG G2 smartphone

LG skabte Nexus 5 og så skabte de G2, som er en anden rost smartphone. Som den første smartphone nogensinde er den knapløs på siderne. I stedet er de fysiske knapper placeret på bagsiden, hvilket i min optik virker noget uhensigtsmæssigt. 5,2 tommer samt et kamera på 13,2 megapixels vidner om spændende muligheder. Prisen siger 5.000 kroner.

 

LG tablet

Du kan også vælge at se nærmere på en spritny tablet fra LG. Den har en skærm på 8 tommer, og hvis du i forvejen ejer en LG smartphone vil du kunne se opkaldsoversigt og beskeder på tabletten. 388 gram gør den behagelig at holde og læse nyheder på, og så er den ikke større end du kan have den i inderlommen. Prisen ligger på 2.400 kroner.

LG fjernsyn

LG har også en ordentlig stak fjernsyn på markedet. Det er dog et emne, som jeg ikke agter at kloge mig på, og pakken underjuletræet vil også anes markant. Men julegaveideen er da glimrende, hvis man overvejer et ekstra fjernsyn i soveværelset eller på børneværelset. 32 tommer koster 5.300 kroner, mens det større 55 tommer fjernsyn koster 13.000 kroner. Hvis du er ude efter et ultra HD fjernsyn, kan du få et 65 tommer til 55.000 kroner.

Min egen favorit er naturligvis fjernsynet til 55.000 kroner. LG kan blot levere det ved min hoveddør, hvorefter jeg nok selv skal pakke det ind i nydeligt julegavepapir.

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *