Julegaveideer fra Kaspersky

Julegaveideer fra Kaspersky

Kaspersky Labs arbejder med antivirus- og sikkerhedsløsninger til smartphones og computere. Kaspersky har været med i gamet de seneste 15 år, og jeg har været tilfreds med de produkter, som jeg har prøvet af, primært på min Windows computer. Firmaet huserer i omkring 200 lande og har hovedsæde i England, trods det russisk klingende navn. Nu er Kaspersky Labs ude med nye sikkerhedsprodukter til folket, som foretrækker at sidde med en Android smartphone eller en Apple computer. Produkterne koster fra omkring 85 kroner for et år op til 300 kroner pr. år. Derfor skal dagens oplæg til julegaveideer handle om sikkerhed til Android og Mac.

Og lad os bare starte med sikkerhedspakken til Mac. I mange år var Mac-ejere fredet for irriterende faremomenter, når der blev tjekket mails og surfet på internettet. Virusmagerne gad ikke at udvikle virusser til Apples computere, idet langt de fleste computerbrugere sad ved Windows pc’er. I takt med tiden er der dog sket det, at der med jævne mellemrum dukker virusser og andet malware op til Mac, og derfor handler det anno 2013 at beskytte sin Apple computer imod skidtet. Angreb mod Mac er steget med 50 procent det seneste år. Det sker i form af så kryptiske udtryk som virusser, trojanere og phishing, og den sikkerhed som Mac-ejerne havde i gamle dage, er ikke længere til stede. Derfor har Kaspersky udviklet Internet Security for Mac, som er en sikkerhedspakke der beskytter mod malware. Det betyder bedre beskyttelse når du surfer, e-mailer, downloader musik, shopper, bruger netbank eller udfører andre ting online. Prisen er 299 kroner for et års brug.

Kaspersky har også udviklet et sikkerhedsprogram til folket, der ejer en Android smartphone eller Android tablets. Vi er mange, som løbende henter apps, surfer på nettet, læser vedhæftede filer og shopper, når vi er på farten med vores elskede Android produkter. Tal viser at flere og flere går over til smartphones og tablet. 70 procent i Danmark ejer en smartphone, mens 44 procent ejer en tablet, og disse elegante apparater bruges i højere grad som erstatning for computeren. Derfor begynder virusmagerne – de fæhoveder – at udvikle skidt til vores enheder – skidt som i værste tilfælde betyder at du mister penge, eller at din Android enhed mister ævred. Somme tider skal der blot et uskyldigt link i en sms til at ødelægge det gode humør. Kaspersky Internet Security for Android har en funktion indbygget, som tjekker links i sms’er, inden de åbnes. Skulle du tabe eller på anden vis miste din Android enhed, kan Kaspersky Anti-Theft Web Management hjælpe dig med at beskytte indholdet på telefonen, og med Mugshot kan du endda tage et billede af tyveknægten, mens SIM Watch blokerer din Android smartphone, hvis nogen forsøger at udskifte SIM-kortet. Kaspersky Internet Security for Android koster 99 kroner for et år.

www.kaspersky.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *