Julegaveide til under 100 kroner

Julegaveide til under 100 kroner

At bruge mus ved computeren er ikke nyt, og normalt råder jeg medmennesker til at bruge lidt håndører på en ordentlig mus. De standardmus, der ofte følger med en splinterny pc, er somme tider ikke særligt bevendte. Derfor kan det være en god ide at spendere lidt penge på en proper mus. Sandberg har sendt en pressemeddelelse ud, hvor de gør opmærksom på en mus til under ”en hund”. Altså en sand julegaveide hvis du leder efter gaver under 100 kroner til nørden. Hvad får man så for pengene, hvis man køber denne Sandberg USB Mouse One?


Først og fremmest signalerer Sandberg med denne lave pris, at de har et produkt, der kan det produktet skal kunne – og så ellers ikke mere. Der er sparet på fancy funktioner, men til gengæld forsøger firmaet altså at skabe et kvalitetsprodukt til prisen. Der er tale om en optisk mus med ledning, som passer ind i computerens USB indgang. Der skal ikke anvendes specielle drivere, så installationen af musen klares helt af sig selv. Fidusen ved en mus med ledning er desuden, at man ikke skal spekulere på batterier og den slags besværligheder.


En fornuftig pris
Optikken i musen klarer 800 DPI, hvilket er pænt, og så har musen beklædt med en gummieret belægning som er behagelig at holde på i længere tid. Desuden er komponenterne indeni musen kvalitetsstemplet, og derfor tør Sandberg godt yde en garanti på 5 år. Salgsdirektør Erling Hoff Petersen fra Sandberg siger:
– Sandberg skal ikke kun smide produkter på markedet som kan noget ekstraordinært. Der er mange forbrugere, som bare gerne vil have en god mus de kan stole på til en fornuftig pris uden at behøve alle mulige avancerede ekstrafunktioner. Det behøver ikke være sådan at man er nødt til at betale for en hel masse smarte funktioner, som man aldrig får brug for bare for at få et produkt i en ordentlig kvalitet.


Deri er jeg helt enig. Hvorfor købe en Porsche, hvis man elsker søndagsture med 50 kilometer i timen på en afsides landevej? Hvorfor spendere 500 kroner på en mus med smarte funktioner, hvis den bare skal bruges til lidt hyggeklikkeri på nettet samt i diverse programmer på pc’en. Denne mus er en god julegaveide til under 100 kroner.


www.sandberg.it/da-dk/product/USB-Mouse-One

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *