Julegave? 565 kr. for en bærbar

Julegave? 565 kr. for en bærbar

Hvis en frisk makker spurgte dig:


– Kunne du tænke dig en bærbar computer med en 12 tommer skærm, letvægter, 8,5 timers batteridrift, atom dual core processor, 2 GB RAM samt en SSD på 16 GB til lige omkring 565 kroner?


Hvad ville du da svare?


Det er nemlig det tilbud som Google her i juletiden har sendt ud til amerikanske skoler og undervisere. Google er i offensiven med at sprede deres billige bærbare computere ud til folket, og hvad ville være mere nærliggende end næsten at forære computerne til undervisere, elever og studerende? Dermed er Google pænt sikker på at få udbredt det til spændende målgrupper, og dermed er Google godt på vej til at skubbe lidt provokerende til eksempelvis Windows 8 og MacOS.


99 dollars!


Google Chromebook er en bærbar pc, der kræver internetforbindelse. De fleste af de ting, der foregår på en Chromebook, sker nemlig i skyen oppe i cyberspace. Det kunne være din e-post, kalender, dokumenter, tekstbehandling, billedbehandling, musik, video, you name it. Googles gode tilbud sker i samarbejde med DonorsChoose.org, hvis formål er at sikre skoler og elever nyttige og basale ting i hverdagen. Derfor er tilbuddet til amerikanske lærere, at de kan anskaffe sig en Samsung Series 5 Chromebook til 99 dollars.


Nu er jeg jo selv underviser, og jeg ville hellere end gerne give i omegnen af 600 kroner for sådan en bærbar maskine. Jeg ejer ganske vist en tablet, men jeg må tilstå, at sådan en iPad ikke lægger op til særlig megen effektiv produktivitet. Den er fin til mail-læsning, nyhedsslugning samt Spotify, men seriøst arbejde. Mnjahhh…


Nå, tilbuddet gælder desværre ikke danske lærere og skoler, så vi må nøjes med et par links.


www.donorschoose.org


www.google.com/intl/en/chrome/education/devices/chromebook-samsung-series5.html

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *