Jule-evangeliet på Facebook

Jule-evangeliet på Facebook

Skulle I sidde derhjemme med en tom smag i munden, fordi I ikke har Bibelen stående, eller hvis I ikke kan finde Jule-evangeliet, så er der hjælp at hente. Enten bør I spadsere en tur i kirke og finde roen dér, eller I kan tune ind på Facebook, hvor Folkekirken er i fuld gang med at finde deres trofaste medlemmer dér. Formålet for Folkekirken er naturligvis at være der, hvor folket er. Og en stor del af folket er på Facebook. Folkekirken vil synliggøre sig i befolkningen via Faebooksiderne, hvor dialog er et af værktøjerne til at komme i kontakt med medlemmer og ikke-medlemmer.

På disse Facebook-sider kan du eksempelvis høre en præst forkynde Dagens ord, og du kan stresse af med dagens salme. Du kan altså også her i juletiden se en julevideo, de kalder Jul på Facebook. Det er en kort video med jule-evangeliet, som det ser ud, hvis man forestiller sig at Jesus blev født i dagens samfund med de sociale medier omkring sig. Videoen er blevet set 120.000 gange på en uge. Snart vil der ligeledes være en kirkekalender, hvor samtlige arrangementer i kirke-regi vil kunne ses. Facebooksiderne er stablet på benene i samarbejde med specialisterne Komfo.

– Mange sogne har allerede egne Facebooksider. Hos folkekirken.dk vil vi gerne hjælpe med at skabe synergi imellem siderne og generelt styrke folkekirkens synlighed på Facebook.  De mange værktøjer i Komfo Platform, gør det lettere for os at skabe spændende og relevant indhold samtidig med, at det er nemt at administrere, slutter Anne Dorte Nørby, der står bag ideen om Folkekirkens charmeoffensiv på de sociale medier.

Ps. Hvis du mangler tekster til salmerne mandag aften rundt om juletræet, kan de findes på Facebooksiden!

www.folkekirken.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *