Jabra Halo 2 stereo headset

Jabra Halo 2 stereo headset

Jabra har tidligere opnået navns nævnelse her på Nettips. Vi synes at Jabra leverer god kvalitet, og da firmaet lancerer et nyt stereo headset, giver vi gerne lidt gratis PR til Jabra her på kanalen. Det nye headset er født ind i Halo-familien, og Halo har tidligere givet Jabra positiv omtale på internettet. Halo 2 adskiller sig en smule ved at man kan koble headsettet til ens telefon eller MP3-afspiller trådløst eller via kabel. Man bestemmer selv. Ledningen er nemlig aftagelig, så hvis du føler dig hæmmet af irriterende ledninger, når du hører musik, er Halo 2 et headset du bør kaste et blik på. Uanset om du er koblet op med ledning eller trådløst, kan du naturligvis klare diverse opkald uden problemer.Bemærk dog at den trådløse opkobling kræver Bluetooth.

Halo 2 er udstyret med en række funktioner som Virtual SurroundSound og Power Bass. Disse skulle give en forbedret lydoplevelse, og hvis man kobler det sammen med en telefon med ordentlig teknik, skulle man opleve en ret god samtalekvalitet. Med dette headset kombinerer du altså at lytte til musik i god kvalitet samtidig med at dit headset kan bruges til kvalitetssamtaler – på lydsiden vel at mærke. Indholdet af samtalerne har Jabra ingen indflydelse på…

En sensor på siden af halo 2 gør at man nemt kan skrue op og ned for headsettet. Man kan også skifte mellem de numre man lytter til, eller sætte på pause, hvis det er det man har behov for. Alt foregår på headsettet. Smart. Fløjl gør at det skulle være behageligt at bære headsettet, mens designet er piftet op med en ny metallisk farve. Bøjlen er desuden foldbar, så headsettet ikke fylder så meget i tasken eller i inderlommen, når det ikke er i brug. Der skal naturligvis strøm til, hvis Halo 2 bruges trådløst, og her anvender man såmænd blot det medfølgende Micro USB opladerstik. Halo 2 vejer 79 gram og koster 799 kroner.

www.jabra.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *