iSpring – fra Powerpoint til Flash

iSpring – fra Powerpoint til Flash

iSpring er et lille gratis program, der hjælper dig med at konvertere en Powerpoint om til til en flash. Nemt og hurtigt.

Somme tider har man behov for at gemme sine Powerpoint præsentationer i andre formater. Enten fordi de skal medbringes et sted hen, hvor man ikke har Powerpoint til rådighed, eller måske fordi man ønsker at lægge præsentationen op på nettet. Derfor kan det i visse situationer være rat at kunne konvertere Powerpoint præsentationerne om til flash. Dette gøres nemt og hurtigt med gratisprogrammet iSpring.

Man downloader lige omkring syv MB, og når iSpring efterfølgende er installeret, får man en ekstra værktøjslinje eller fane i Powerpoint. Nu anvender jeg selv Powerpoint 2007, og ved at klikke på den nye fane med navnet iSpring Converter, får jeg adgang til gode muligheder. Dels kan jeg foretage en såkaldt hurtig konvertering, hvor programmet automatisk generer en flash-fil ud fra den aktive Powerpoint præsentation. Man kan også vælge den mere avancerede løsning, hvor man selv bestemmer hvor filen skal gemmes og hvilke funktioner, der skal være tilgængelige i den konverterede flash-fil.

Når flash-filen er i hus, genereres der automatisk en html-fil, så man eventuelt kan lægge den ind på en hjemmeside eller lignende. Det ser ud til at fungere smertefrit, så hvis det har din interesse, så giv iSpring en chance. Man kan jo altid afinstallere programmet, hvis det skuffer.

www.ispringsolutions.com/products/ispring_converter.html

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *