iPad: det bør du vide

iPad: det bør du vide

Er du forblændet af den nye iPad fra Apple? Så er der visse ting du bør være klar over, inden du smækker Dankortet igennem maskineriet og flår dig selv for nogle tusinde kroner. CNN bragte for nyligt en række tips til ting, du bør overveje, inden du slår til. Læs den komplette guide på linket nederst i artiklen.

Den lille forskel
Forskellen på en iPad og en traditionel bærbar computer er, at iPad tilhører den kategori, der hedder en tablet computer. Den har ikke et almindeligt tastatur, som en jævn bærbar har. Derimod er der tale om et “virtuelt” tastatur på selve skærmen. Desuden er iPad med trykfølsom skærm, som du måske kender det fra iPhone.

Ikke en Kindle
iPad er ikke en erstatning for Amazons Kindle, altså e-bogslæseren, som bruges til at læse elektroniske bøger med. iPad har farveskærm, hvilket Kindle ikke har (endnu). Desuden virker iPad i både stående og liggende format. Her må Kindle nøjes med stående (vertikal) mode.

Prisen
Sådan en iPad koster fra 499-829 amerikanske dollars. I skrivende stund kendes den danske pris ikke.

Afhængighed
Da artiklen her forfattes inden iPad er lanceret i Danmark er det svært at komme ind på ægteskaber med diverse danske teleselskaber. Som det dog ser ud lige nu, er man ikke forpligtet til at indgå kontrakt med bestemte teleselskaber for at få kløerne i en iPad.

Hvad er iPad bedst til?
iPad er et fantastisk redskab, hvis du surfer nogle ture på nettet, eller hvis du guffer videofilm i dig. Den er også skabt til spil, og det hele kan erhverves for den rette pris hos Apple. Den er dog ikke superfiks, hvis du har behov for at forfatte længere skrivelser. Hertil er tastaturet ikke optimalt.

Kontorarbejde?
Som sagt kan det godt lade sig gøre at skrive tekst via iPads tastatur på skærmen, men det er ikke optimale arbejdsbetingelser. Der er dog kontorprogrammer parat til maskinen, og med indbygget WiFi kan du måske være så heldig at få forbindelse til en printer trådløst. Der er nemlig ingen USB stik i Ipad’en.

Supplement
En iPad bør ses som et supplement til din eksisterende computer. Det kommer naturligvis helt an på, hvad den skal bruges til, men den besværlige facon med hensyn til tekstinput gør ikke en iPad til en god ven udi tekstarbejde. Det er dog muligt at købe et eksternt tastatur og koble til iPad’en, men så forsvinder ideen lige som lidt, synes jeg…

Husk at der er alternativer til iPad, blandt andet fra HP og Samsung. CNNs artikel tager grundigt fat, og jeg anbefaler varmt at læse artiklen

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *