Internettet og patenterne

Internettet og patenterne

Efterhånden ser det ud til at mange små virksomheder har fundet ud af, at hvis de ikke tjener penge, så anlægger de bare sag mod et stort firma, helst Microsoft, i al fald i Texas, for her er der rimelig sandsynlighed for at de også vinder. Om det er den manglende forståelse for hvordan de forskellige teknologier virker eller om det bare er et behov for at vise, at Texas kan andet end at forsøge på at slå rekorder i henrettelser, kan jeg så ikke svare på.

Det ser ud til at afgørelsen i den sag som i4i vandt over Microsoft angående nogle påståede patenter, som skulle være blevet krænket af Microsoft, nu har fået flere små virksomheder op på mærkerne, og da de går efter hvor pengene er, så har de blandt andet sagsøgt Microsoft.

Firmaer lugter blod
EMG Technology har ved en domstol sagsøgt Microsoft, Scottrade og Southwest Airlines for at have misligholdt firmaets Patent 7020845, der skulle gå ud på at navigere i et internetindhold på et TV ved hjælp af en simplificeret brugerflade og en fjernbetjening. Firmaerne sagsøges samtidig for at have misligholdt Patent 7441196, som tilsyneladende er en metode til at scrolle, zoome eller se indholdet af et internetindhold på et trådløs apparat. Her tænkes på Microsoft Windows CE, PocketPC og Windows Mobile.

Firmaet AllVoice Developments har også set lyset og har derfor også anlagt sag i det østlige Texas.
Da disse patenter kan være ret svære at gennemskue, har jeg prøvet at se på hvad der egentlig menes, og jeg håber jeg ikke har ramt helt ved siden af. Patentet skulle gå ud på automatiseret korrekturlæsning ved brug af interface, der forbinder anerkendt ord til deres lyddata, mens teksten er blevet ændret. AllVoice hævder derfor at deres Patent 5799273 er blevet krænket af Windows XP og Windows Vista.

Intentionerne med internettet var elles gode nok!
Citat:
World Wide Web
Den opfindelse der betød, at internettet virkelig udviklede sig, var da World Wide Web(WWW) blev opfundet af Tim Berners-Lee i 1989. Berners-Lee ville med WWW gøre det let at bevæge sig rundt på internettet. Folk skulle have mulighed for at kombinere deres viden, ved at kunne følge forbindelserne fra et emne til et andet emne, på en let og overskuelig måde.
World Wide Web fungerede ved hjælp af et hypertekst-program. På den måde skal man blot klikke på bestemte ord, der er fremhævet i et webdokument, for at kunne springe fra den ene webside til den anden. På World Wide Web kunne man desuden se billeder og høre lydgengivelser.
Citat slut.

Gad vide hvad der var sket, hvis Tim Berners-Lee havde taget patent på sin opfindelse.

Efterhånden ser det ud til at det største problem for internettet ikke er virus eller fildelere, men domstolene i Texas og det amerikanske patentsystem.

http://www.eweek.com/c/a/Windows/Microsoft-Sued-Again-Over-Patents-in-Texas-332216/

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.