Internet Explorer 9 om en uge

Internet Explorer 9 om en uge

Microsoftrowseren Internet Explorer 9 har i en lang periode kørt som en testversion, altså en såkaldt betaversion, hvor man kunne få et indtryk af den kommende version af browseren. Jeg har tidligere haft fingrene i Internet Explorer 9, men jeg afinstallerede den relativt hurtigt, da den generede mig mere end den glædede mig!
Nu fortæller jungletrommerne på internettet, at betaversionen er så gennemtestet, at Microsoft sender Internet Explorer 9 ud i den rigtige version om en uge. Releasedato er ifølge rygterne den 10. februar.


Årsagen til rygtedannelserne er, at Microsoft har sendt en del presseinvitationer ud til en event i San Francisco den 10. februar. Og det er helt klart, at Microsoft tager browseren alvorligt. For lidt over et år siden sad Microsoft på 70% af browsermarkedet, men ved udgangen af 2010 var dette tal raslet ned til blot 57%. Internet Explorer presser især af Firefox og til dels Google Chrome.


Internet Explorer 9 skulle være klar til at håndtere det nyere HTML5 kodningssprog, og så skulle browseren nu være en værdig konkurrent til Chrome, når det handler om hurtighed. Google Chrome er efter min mening en stærk browser, da den er rap til at hente hjemmesider ind på skærmen, men Internet Explorer 9 skal altså være endnu hurtigere. Siger nogen… Nå, vi får se. Måske den 10. februar. Linket herunder henviser til betaversionens site.


http://windows.microsoft.com/da-DK/internet-explorer/products/ie-9/home

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *