Ingen sure handelsminer på nettet

Ingen sure handelsminer på nettet

Hvornår har du senest handlet på nettet? Og hvilken oplevelse havde du af hele indkøbet, fra bestilling til levering? Hvis du ligger i gennemsnittet, har du med stor sandsynlighed været godt tilfreds med dit køb på internettet. En ny e-handelsanalyse viser i al fald, at 9 ud af 10 kunder er godt tilfredse med deres handel på nettet. Samtidig viser undersøgelsen at flere og flere nye handlende dukker op på nettet, og at tendensen ikke ser ud til at stoppe sådan lige med det første. Faktisk forventes det, at der sættes ny rekord i 2013.

I gennemsnit er 94 porcent af forbrugerne vældig godt tilfredse med det seneste køb på internettet, og uanset hvilken type vare der er tale om, er tilfredsheden stor. Hvis man fx kigger på kunder, som har købt film, musik, bøger, spil og legetøj, er tilfredshedsprocenten på 90 procent. Ret imponerende. Og vi er begejstrede for de muligheder, som internettet giver os, når vi planlægger indkøb af diverse varer. Nettet bruges således til planlægning og indkøb, og også til at sammenligne priser, inden vi slipper slanterne for de ønskede varer.

– Det har i flere år været en klar trend, at nettet har en afgørende betydning i detailhandlen. Fx siger 6 ud 10 kunder, at de ofte bruger nettet, inden de køber varen i en fysisk butik. Mange traditionelt fysiske butikker og detailkæder er nu også markant til stede på nettet i erkendelse af, at ”findes du ikke på nettet, findes du ikke – hos kunderne, siger Annette Falberg, administrerende direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel, der står bag analysen i samarbejde med Post Danmark og Nets. I 2012 brugte danske forbrugere 55 milliarder kroner på e-handel, og FDIH forventer, at der i 2013 sættes en ny rekord med en omsætning på cirka 63 milliarder kroner. Mit seneste indkøb gik på et hundehalsbånd med lys i. Tja…

www.fdih.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *