iCloud kommer til efteråret

iCloud kommer til efteråret

I går præsenterede Apple nogle af de nyheder som Apple freaks kan se frem til det kommende stykke tid. En af de meget ventede nyskabelser hedder iCloud, hvor Apple fremover vil tilbyde en enestående mulighed for at lade folket gemme og opbevare deres dokumenter, musikfiler, videoklip, adresser og hvad man ellers har af vigtige data liggende. Via iCloud får man stillet fem GB gratis til rådighed med mulighed for at tilkøbe plads. iCloud vil fungere til iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc med Windows Vista eller Windows 7.

– I dag er det ret besværligt at holde styr på sine ting og sager på tbværs af de mange platforme, men dette vil iCloud gøre for dig, og det sker automatisk, idet iCloud er indbygget i vores apps, sagde Apple chef Steve Jobbs. Den gratis iCloud service inkluderer mulighed for at gemme kontaktadresser, kalender og mail som tidligere lå gemt i Apples MobileMe koncept, der aldrig slog succesfuldt igennem.

Hvis du køber bøger, musik eller apps, vil disse være tilgængelige på alle dine apparater – ikke kun på din iPhone, iPad eller Macbook som blev brugt til indkøbet. Et klik på iCloud ikonen vil automatisk sætte en download procedure i gang, så du også får de indkøbte varer på dine andre teknologiske vidundere.

iCloud også som back up
Desuden vil iCloud fungere som en back up, der automatisk sikkerhedskopierer via Wifi, når du for eksempel oplader din iPhone. Denne backup sikrer dermed din musik,. dine bøger, fotos, apps og hvad du ellers måtte ønske at få en back up af. Hvis du anvender iCloud Storage API til eksempelvis at skrive et brev, vil brevet brevet blive gemt på alle dine apparater, der er koblet på iCloud. Redigerer du senere i brevet, vil alle de pågældende filer automatisk blive opdateret – ligesom vi kender det fra fx Dropbox.

iCloud vil forære dig 5 GB plads gratis, og Apple vil tilbyde dig yderligere plads, hvis du hoster op med lidt penge. Hvor meget er endnu ikke offentligjort. 5 GB er dog ikke megen plads, hvis musik, videofiler og digitale billeder skal opbevares i din iCloud. Apple har investeret over en halv milliard dollars på iCloud ideen, så lad os håbe at investeringen bærer frugt.

www.apple.com/icloud/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *