Hvordan downloader jeg et program?

Hvordan downloader jeg et program?

Alle taler om det, men er det nu så enkelt? Denne miniguide viser hvordan du downloader og installerer et program.

Efter at Danmark er kommet pænt med på bredbåndslandkortet, fyger det i luften med diverse downloads. Masser af mennesker downloader hver dag utallige gigabyte og man kan blive helt rundtosset over de mængder, der passerer bredbåndsforbindelserne. Der er dog stadig en del pc-brugere, der er i tvivl om hvordan man egentlig downloader fra nettet, og den gruppe mennesker forsøger Nettips at hjælpe via denne miniguide.

Først og fremmest skal man have fundet det program eller spil, som man ønsker at downloade og installere. Det er naturligvis meget individuelt, hvad man ”går efter”, men generelt er der tale om to slags filer man henter ned fra nettet: enten er det de såkaldte exe-filer eller også er der tale om pakkede filer, for eksempel zip- eller rar-filer. Denne guide tager udgangspunkt i exe-filer, som er små filer, der – når de er hentet ned til computeren – igangsætter hele installationsprocessen.

Først downloade, så installere
Først skal du ind på producentens hjemmeside, hvor du skal finde frem til den fil, der skal downloades. Som eksempel har jeg valgt det danske program iLook, der er et glimrende program til at lytte netradio med. Du surfer derfor ind på www.ilook.dk hvor du i menuen finder punktet ”Download”.
Her kan du i teksten aflæse at man – ved at klikke på exe-filen – sætter downloadprocessen i gang. Når det sker, skal du tage stilling til tre ting: vil du Åbne, Gemme eller Annullere? I dette eksempel vælger vi at Gemme filen, men man du dog sagtens vælge Kør-muligheden. Hvis du vælger Kør, sætter du automatisk installationsprocessen i gang, når filen er hentet ned fra Cyberspace. Hvis du vælger Gem – hvilket vi gør her – skal du angive hvor du vil gemme installationsfilen. Her vælger vi at gemme filen på Skrivebordet.

Når filen er downloadet, vil du opdage, at den ligger pænt og nydeligt på dit Skrivebord. Et dobbeltklik på filen sætter processen i gang, og i den følgende guide skal du tage stilling til, hvor på harddisken programmet skal installeres. Her kan du i de fleste tilfælde vælge de forslag, som programmet giver. Hvis der er tale om programmer, lægges de typisk i C:\Programmer. Herefter vil programmet installere sig selv på din harddisk, og hvis du føler dig lidt på usikker grund, er det en fordel at lade programmet lave ikoner til dig. Dermed er et nemmere for dig at starte programmet. Når installationsprocessen er overstået, er du klar til at bruge programmet.

Du skal lige huske at rydde op efter dig. På Skrivebordet ligger stadig en installationsfil – nemlig den du downloadede – og da du allerede har installeret programmet, får du ikke brug for den igen, med mindre du skal bruge den i andre sammenhænge. Derfor kan du med fordel enten gemme filen på en USB-pen (eller på en cd-rom) eller du kan slette filen fra Skrivebordet.

Tillykke! Du har lige set hvor nemt det egentlig er at downloade fra nettet.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *