Hvilken bærbar skal jeg vælge?

Hvilken bærbar skal jeg vælge?

Den bærbare computer er det primære arbejdsredskab for rigtig mange. De fleste oplever med års mellemrum, at computeren ikke længere fungerer optimalt. Har den nogle år på bagen, kan det sjældent betale sig at bruge ret mange ressourcer på at reparere hardware eller software.

Udviklingen indenfor software går så hurtigt, at hardwaren efter nogle år ganske enkelt ikke er kraftig og hurtig nok. At vælge ny computer er ikke let, med mindre man har særlige forudsætninger. Læs med og få et par tips til, hvad du bør tænke på, før du vælger.

Hvilken processor er den bedste?

Processoren er den suverænt dyreste component i en computer. Der er her al regnekraften er centreret, og processoren er derfor altafgørende for computerens ydeevne. De mest anvendte processorer kommer fra Intel eller AMD. Skal du have det bedste af det bedste, skal du gå efter Intel Core i7 eller AMD A10. Som regel følges pris og ydelse ad, så regn med at en computer med de nævnte processorer bliver temmelig pebret.

Den maksimale regnekraft er dog kun nødvendig, hvis du skal bruge computeren til ret ekstreme opgaver som for eksempel meget krævende spil eller hurtig avanceret redigering af billeder og film. Skal computeren mest bruges til e-mails, Internet og diverse tekstbehandlings- og regnearksopgaver, er der langt fra behov for de store processorer. Her kan du sagtens nøjes med Intel Celeron eller Intel Pentium, og det vil gøre computeren relativt billig.

Vurderer du, at behovet ligger et sted midt imellem de to yderpunkter, kan du vælge Intel Core i3 eller i5, eller AMD A6 eller A8. Er du i tvivl om, hvilke processorer der sidder i de computere, du har kig på, kan du altid spørge personalet.

Hvilken størrelse skal skærmen have?

Rent dimensionsmæssigt gælder det selvfølgelig om at finde et passende forhold mellem størrelse og mobilitet. Skal du ofte transportere computeren rundt i tasken, kan de små skærme på 13 eller 14 tommer være et godt valg, da computeren her som regel vil veje noget mindre.

Omvendt giver en 17 tommer skræm et bedre billede, og her får du også et tastatur i fuld størrelse med nummerisk tastatur, hvilket alt i alt giver en bedre ergonomi og tasteoplevelse. En så stor model er dog nok bedst egnet til mere stationært brug. Den klassiske 15 tommer skærm er et godt kompromis mellem de to yderpunkter, hvis den skal kunne lidt af det hele.

Hvor skal jeg købe computeren?

Førhen var det sikrest at købe i en fysisk butik, men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Forbrugerretsmæssigt er du faktisk bedre beskyttet, hvis du køber online. Køb computer på Wupti.com eller hos en af de andre store udbydere, hvis du vil være sikker på et stort udvalg.

Vælger du at shoppe hos Wupti, er der i skrivende stund hele 120 forskellige modeller at vælge imellem, og her kan du for eksempel sortere efter processortype.

Hvilke andre parametre er vigtige?

Der er selvfølgelig en række andre parametre som for eksempel harddisk, ram og grafikkort, men pladsen er ikke til at gå helt i dybden med disse ting her. Vælg i første omgang efter processor og skærmstørrelse, og bed om yderligere vejledning hos butikken, hvis du er i tvivl om, hvad der vil være det bedste valg til dit brug.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *