Hvad betyder Cloud egentlig?

Hvad betyder Cloud egentlig?

De senere år har budt på mange nye, spændende udtryk inden for it-verdenen. Et af de allermest benyttede er ”cloud”, altså det engelske udtryk for en sky. Flere og flere tjenester baseres på en eller anden form for cloud, hvor mange for eksempel gemmer deres filer og mapper på en server et eller andet sted i cyberspace, altså oppe i skyen. I dag modtog jeg en pressemeddelelse fra Softcom.dk, som ser på hvad cloud computing er. Der står mange kloge ord i denne pressemeddelelse, og jeg tænkte at det kunne komme de trofaste Nettipslæsere til gavn med lidt facts om cloud. Her får du et indblik i de forskelle der er mellem public cloud, en private cloud og en hybrid cloud.

Public cloud

Her er der tale om data, som ligger på servere – typisk uden for EU – med enorme kapaciteter. Grundlæggende får du sjældent at vide, hvordan dine data behandles og håndteres. Denne form er ofte billig og effektiv, idet der er bygget på en standardiseret platform, og på den måde kan stordrift dyrkes. Ved denne metode ligger dine data typisk sammen med millionvis af andre kunders data, og du har som regel ingen mulighed for at præge begivenhedernes gang. Du må acceptere tingens tilstand, som de er, og hvis du har specielle krav og behov, er public cloud ikke noget for dig. Af kendte løsningen på public cloud kan nævnes Microsoft Office365, Google Drev, Skydrive og Dropbox

Private cloud
Med en privat sky får du eller din virksomhed i højere grad mulighed for at skræddersy en løsning, som imødekommer dine behov og ønsker. Du kan stort set det samme som i public cloud, men det siger næsten sig selv, at private cloud er mere sikker og du har større og bedre kontrol over løsningen. En private cloud hostes på et privat og lukket netværk, hvor du som kunde ved præcist hvor dine data befinder sig. Du ved også hvem der administrerer dine data og hvordan de gør det. Desuden er dine data adskilt fra andre kunders data. Private cloud henvender sig mod virksomheder, som foretrækker kontrol, sikkerhed og hastighed højt. Et eksempel på Private Cloud hosting er blandt andet netop SoftCom, som tilbyder hostingløsninger til erhverv.

Hybrid cloud
Og så er der endelig hybrid løsningen! Her er der tale om en cloud løsning, hvor virksomheder anvender forskellige it platforme til administration af deres it systemer. Med andre ord er der tale om en kombination af egne servere, public cloud og private cloud. Hybrid cloud betyder, at din virksomhed kan udnytte fordelene fra flere forskellige IT-platforme på samme tid. Løsningen er skabt til virksomheder, der hverken vil satse på public eller private cloud. Måske er virksomheden underlagt forskellige sikkerhedsmæssige eller lovgivningsmæssige restriktioner, som gør, at virksomheden opbevarer nogle af deres data og applikationer in-house.

www.softcom.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *