Hukommelseskort fra PNY

Hukommelseskort fra PNY

Tiderne, hvor vi gemte filer og mapper på disketter, cd og dvd, er efterhånden ovre. I dag gemmer de fleste mennesker deres data på harddisk, USB nøgler, flash hukommelse eller online på nettet. Jeg har stor fornøjelse af Dropbox og den slags tjenester, hvor vi får gratis online lagerplads, når diverse skal opbevares ”i sikkerhed”. Jeg er dog også stor tilhænger af USB nøgler og flash hukommelse til eksempelvis mobiltelefonen, idet der er tale om ganske gode opbevaringsmuligheder. Et af de lidt mere ukendte firmaer, der producerer denne form for hukommelse til vores elektroniske apparater, hedder PNY.
PNY blev stiftet i USA i 1985, og for 17 år siden startede firmaet op i Europa.

Ud over hukommelse og lagerenheder producerer PNY også stærke grafikkort til computeren. Det er dog hukommelsen, som pt. har min største interesse. Dels synes jeg det er helt uundværligt i min smartphone, for med ekstra hukommelse i telefonen er der plads til endnu flere billeder, videoklip samt MP3 filer. Her serverer PNY Micro SD hukommelseskort i god kvalitet, og man får Micro SD på 16 eller 32 GB. Med sådan en bandit på 32 GB i telefonen er der plads til over 10.000 sange, eller du kan opbevare over 30.000 digitale billeder taget med 5 megapixels kamera.

Høj hastighed en fordel
Og apropos kamera producerer PNY også hukommelse til digitale kameraer, og det er vel at mærke hukommelseskort med en pæn høj hastighed på 20 MB i sekundet. Dette er især vigtigt hvis man agter at tage flere billeder hurtigt efter hinanden. Jo hurtigere hukommelseskort, jo hurtigere er kameraet klar til næste skud. Desuden kan en hurtig hastighed på hukommelseskortet være en fordel, hvis du snupper videoklip med kameraet. PNY har forskellige hukommelseskort til digitale kameraer, fx på 16 og 32 GB. Hvis du anvender et kort på 16 GB kan du således tage over 8.000 billeder i god kvalitet, og hvis du videofilmer, er der plads til cirka 160 minutters video i HD kvalitet.

Med hensyn til USB nøgler er der også god grund til at se nærmere på PNYs produkter. Jeg ejer ganske vist en stak nøgler af varierende størrelse, og det er både en fordel og en ulempe. Det er praktisk hvis man deler nøglerne op efter anvendelse: en nøgle til dokumenter, en nøgle til digitale billeder og videoklip, en nøgle til arbejdsrelateret materiale, en nøgle til sikkerhedsprogrammer og andre portable programmer og så videre. Det er dog også en fordel med én stor USB nøgle, hvor der både er plads til masser af MP3 musik, videofilm, større stykker software og hvad man ellers har behov for. De produkter fra PNY jeg har haft i hånden, virker upåklageligt, og jeg anbefaler gerne produkter fra producenter, som hedder noget andet end Verbatim og Kingston.

www.pny.eu

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *