Hold dig fra disse programmer

Hold dig fra disse programmer

Det britiske site PC Advisor har ofte interessante artikler. Magasinet henvender sig måske mest til folk, som interesserer sig vældigt for software og hardware, men det hænder dog også at de skriver artikler til hele folket, altså også til folk, som måske har andre hobbyer end lige it… En af deres artikler handlede for nyligt om 11 programmer, som man efter magasinets mening bør holde sig fra, simpelt hen fordi disse programmer har irriterende momenter. Se, det er lige en omgang provokation, som måske vil interessere læserne på danske Nettips. Vi omtaler nogle af de irriterende programmer og henviser i øvrigt til artiklen i fuld længde nederst.

iTunes
Hvilken herlig udfordring! Tænk sig at placere dette uundværlige stykke software (for mange mennesker) på en uønsket liste. Apple-fans vil sikkert vride sig nu. Kort fortalt anerkendes programmets for dets funktionalitet og formål, men hastigheden er pinlig.

Adobe Reader
Mange mennesker anvender Adobe Reader, hvis de skal læse PDF-filer. Adobe Reader er efterhånden et gigantisk program, men programmets udbredelse betyder desværre også, at mange forsøger at finde huller i programmet og udnytte disse. Det resulterer i irriterende mange opdateringer.

Fjern Ask Toolbar

Ask Toolbar (værktøjslinje) er også berygtet på nettet. En søgning i Google efter metoder til at fjerne Ask Toolbar, resulterer i mange gode forslag. Værktøjslinjen sniger sig ind på din pc via andre programmer, og det er absolut ikke pæn politik. Shame on you, Ask Toolbar!

Quick Time
Nogle hjemmesider insisterer på at man skal installere medieafspilleren Quick Time. Det er Apples opfindelse, og det kan tænde mig af, at man absolut skal installere dette program, hvis det står til Apple. Jeg anbefaler alternativer, for eksempel VideoLAN (VLC)

Spørgsmålet til Nettipslæserne er: Hvad er dit yndlingshadeprogram?

Læs den komplette artikel hos PC Advisor

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *