Hjemmeside for begyndere

Hjemmeside for begyndere

Overvejer du at bygge din egen hjemmeside? Så er der muligvis nogle gode fif i denne artikel, som du kan bruge i din videre færd. Inden du påbegynder det store arbejde skal du vide, at der findes mange brugbare løsninger. Dog anbefaler jeg at du ret hurtigt bestemmer dig for et sted, hvor du råder over de fleste ting selv. Her mener jeg, at visse steder får man gratis plads imod at man tvinges til at vise reklamer for ditten og datten. Det er efter min opfattelse som udgangspunkt ikke særligt holdbart i længden. Desuden skal du gøre op med dig selv, om du ønsker et decideret program på din computer, som skal hjælpe dig med at lave hjemmesiden, eller om du ønsker en nemmere løsning, hvor alt foregår via din internetforbindelse.

I mange år har folk anvendt det bitte program Notesblok til at fabrikere hjemmesider i. Notesblok ligger på de fleste computere, men for at skrue en hjemmeside sammen i Notesblok, kræver det at du kender HTML-koder. Hvis du er helt nybegynder, er Notesblok-løsningen ikke den rette for dig. Du kan vælge at købe software, som hjælper dig videre. Her anbefaler jeg programmerne Dreamweaver eller Microsoft Sharepoint. Det er såkaldte WYSIWYG-programmer, som næsten fungerer som almindelige tekstbehandlingsprogrammer á la Word og Writer.

Den metode jeg selv foretrækker, er CMS-løsningen. CMS står for Content management System, og er en relativ enkel metode til at slå en hjemmeside op på nettet, nemt og hurtigt. Nettips er fabrikeret i sådan en CMS, hvor al redigering foregår direkte på internettet. Det betyder at vi kan redigere hjemmesiden, uanset hvor vi er i verden, hvis blot vi har en internetforbindelse til rådighed. Det er efter min mening helt klart den mest enkle og brugervenlige løsning til folk, som starter på bar bund. Dog skal man vælge en CMS, som ikke er for langhåret. Jeg kan som udgangspunkt anbefale følgende:

123 Hjemmeside
123 Hjemmeside er en løsning, hvor du får stillet alt til din rådighed, og du kan afprøve systemet helt gratis i en måned. Der oprettes plads til dig, og du får grundig hjælp til at komme i gang med dit eget website. Det er en udmærket løsning til nybegyndere, som ikke kræver den helt store og avancerede hjemmeside.
http://www.123hjemmeside.dk/pages/Partner.aspx?partnerkey=dknettips

Website Baker
En anden relativ nem løsning hedder Website Baker. Her er der tale om en gratis CMS, som er rimelig let at gå til. Eneste ulempe ved denne metode er at man skal have lagt løsningen op på webhotellet på egen hånd. Herefter skal den konfigureres. Det kan volde lidt besvær, hvis man er nybegynder, så fat i en seminørd til at hjælpe dig med denne proces 🙂
http://www.websitebaker.org

WordPress
Et særdeles populært system til hjemmeside hedder WordPress. Det er primært bygget til weblogs (blog), hvor man på bedste dagbogsvis fortæller omverdenen en masse forskellige ting. WordPress er også meget enkelt at gå til, så den største udfordring ligger i at få systemet sat op til dit behov.
http://wordpress.dk

CMSimple
CMSimple er et dansk system, som er utroligt enkelt at gå til. Mange nybegyndere vil kunne finde ud af at anvende løsningen, som dog efter min mening er en smule for simpel. Dog er den ganske fin, hvis ens behov er beskedent.
http://www.cmsimple.com/da/

De indbyggede
Desuden skal du være klar over at mange webhoteller tilbyder løsninger, som gør at man nemt og hurtigt kan bygge en hjemmeside. Disse løsninger er forskellige fra webhotel til webhotel.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *