Hjælpen er nær

Hjælpen er nær

Kender du situationen: du sidder med en given udfordring, og du kan ganske enkelt ikke lige se løsningen. Du har kredset om problemet i timevis, og selv om du både har holdt pauser, gransket nettet og spurgt din bedste livline, så er problemet stadig uløst. Hvad gør man så? Jo, forsøger at anvende det nye system fra Google, som hedder Helpouts. Google finder jo konstant på nye tiltag, og det de ikke selv opfinder, køber de af dygtige, kreative sjæle. HelpOuts er kort forklaret en online tjeneste, hvor du til enhver tid kan få hjælp til forskellige emner. Hjælpen stammer fra folk med forstand på emnet, og hvor nogen giver dig hjælpen gratis, foretrækker andre at tage betaling for deres viden og know-how.

Helpouts er egentlig en ret enkel og nem side at navigere rundt i: du har en nyttig søgeboks øverst på siden, eller du kan vælge at klikke på en form for emner ude i venstre side. Her finder du blandt andet Kunst og musik, Madlavning, Mode, Fitness og Hjemmet. Ved at klikke på en af kategorierne dukker typisk en række videoklip op med små instruktioner inden for forskellige emner. Hvis du for eksempel klikker på Mode, får du små, søde skønhedstips til, hvordan du sammensætter farver og hvordan du sikrer dig at habitten sidder ordentligt.

Som eksempel skrev jeg følgende i søgeboksen (som starter med I need help with…):

WordPress plugins

Her bemærkede jeg straks at Helpouts straks genererer en stak forslag efterhånden som jeg indtaster søgeordene. da jeg accepterede min egen søgning og trykkede på Enter-tasten, dukkede øjeblikkeligt en stak gode forslag op på skærmen: nogen tilbød hjælp kvit og frit, mens andre tog x antal dollars for en komplet hjælp eller et beløb pr minut. Her kan man altså selv vælge om man vil betale den fulde pris for en fuld hjælp, eller om man tager chancen og tror på, at problemet er så let, at eksperten kan hjælpe dig på få minutter. Hvis man vælger den gratis løsning, skal man være parat til at koble på et helpout på et bestemt tidspunkt. Inden man vælger eksperten, er det en god ide at læse vedkommendes blå bog på Helpouts.

Bemærk at du kan foretage spændende indstillinger. Du kan blandt andet bede om popup notifikationer eller påmindelser pr mail x antal minutter før helpout’en begynder, og du kan bede Google om at indlægge helpout’en i din Google kalender. Praktisk!

https://helpouts.google.com

{fcomment}

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *