Her er de store websites

Her er de store websites

Vi surfer løs på nettet uden hensyn. Den ene hjemmeside efter den anden granskes, og utålmodigheden og illoyaliteten er stor. Vi driver ”no mercy”, hvis hjemmesiden ikke lever op til vores forventninger, og ganske få sekunder på hjemmesiden afgør, om du bliver hængende, eller om du surfer videre. Her viser vi seks amerikanske hjemmesider, som er blevet nogle af folkets favoritter. Hvorfor de er blevet det, kan meget vel diskuteres, men generelt er vi netfolk blevet meget kræsne, så når vi spotter kvalitet, belønnes det som regel med trofasthed og loyalitet. Her får du en top 6 liste fra det amerikanske site Makeuseof.

Bemærk at giganter mangler, så de nærmere kriterier for optagelse på top 6 står lidt hen i det uvisse.

Wikipedia – online leksikon
Wikipedia er en af nettets store sejrherrer. Dette online leksikon ligger på 6. pladsen, når det handler om trafik fra amerikanske borgere. Desuden ynder mange at linke til Wikipedia – denne artikel inklusive – og friske tal viser at knapt en halv million websites linker til Wikipedia. Bruger spenderer omkring fem minutter på sitet.
www.wikipedia.com

Amazon – stor e-handel
Amazon har været på nettet næsten siden den spæde start. De første mange år kørte Amazon med bragende underskud, men i dag er Amazon blevet et brand, som vist nok har pæne, sorte tal på bundlinjen. Tal viser at brugere på Amazon læser over 8 sider på sitet, og at der er lidt flere kvindelige kunder end mandlige. Amazon ligger på femtepladsen.
www.amazon.com

Youtube – videofilm går grassat
Så er der Youtube, der ejes af Google. De fleste læsere herinde kender Youtube, og dagligt uploades der flere timers videoklip op på Youtubes servere. Gad faktisk godt vide hvor meget lagerplads Youtube råder over… 22 procent af brugerne er amerikanere og 70 procent af brugerne er i aldersgruppen 25 – 54 år. Youtube ligger på 4. pladsen.
www.youtube.com

Twitter – små pip
På 3. pladsen ligger Twitter, som vel ikke er slået helt igennem herhjemme endnu. Sitet hjælper brugerne med at twitte små beskeder til hinanden, og virksomheder mærker straks på bundlinjen, hvis de får twittet de rette ord igennem æteren. 38 procent af Twitterne udgøres af mænd, og over en million hjemmesider linker til Twitter.
www.twitter.com

Facebook – et menneskemylder
Så er der Facebook, der indtager andenpladsen. Dette mødested, hvor venner og bekendte mødes og deler historier, links, billeder og andet med hinanden, har over 500 millioner brugere. Mange af disse brugere ”spilder” over en halv time på at tjekke diverse opdateringer. Blot 6 procent af de besøgende kommer fra søgemaskiner. Resten kommer ”af sig selv”.
www.facebook.com

eBay – krejlernes paradis
På førstepladsen dukker eBay op. Dette handelssted er vokset helt enormt, og i dag findes eBay i flere lande (der findes sågar en dansk eBay.dk). Når folk først lander på eBay, betragter de over 18 sider derinde, hvilket er helt uhørt mange sider. Kønsfordelingen er cirka fifty fifty, og de fleste besøgende stammer fra USA.
www.ebay.com

Og disse mangler naturligvis:
www.google.com
www.yahoo.com
www.bing.com
www.nettips.dk !!!

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *