Her er 100 gode Android apps

Her er 100 gode Android apps

Android er blevet en skarp konkurrent til Apples iPhone. Til forskel fra IOS, som ligger indeni Apples labre smartphones, kan Android sagtens installeres på mange forskellige producenters smartphones, og på den måde kan man sige, at Android er knapt så tillukket, som IOS. Bag Android står ingen ringere end Google, og efter min mening har de skabt et superprodukt med masser af muligheder. De har blandt andet deres Android Marked, hvor du kan downloade spændende programmer og spil fra. Endda helt gratis. Jeg faldt over denne artikel fra MakeUseOf og straks måtte jeg videregive nogle af de gode ideer til gode Android apps. Du finder de forskellige apps i Marked på din Android telefon, og artiklen er spækket med 100 gode Android apps.

Tasker
Tasker skulle være et fantastisk program, der kan automatisere en masse for dig. Du kan for eksempel ”programmere” telefonen til at tænde og hoppe på dit trådløse netværk, når du vender hjem fra skole eller job. Du kan også automatisk få telefonen til at gå på lydløs, når klokken bliver mange. Tasker er ikke gratis.

Go SMS Pro
I lang tid var Handcent mit foretrukne SMS program på min LG Optimus 2X, men nu er det skiftet ud med Go SMS Pro, som er helt gratis. Der er tale om et lækkert SMS program, der mestrer mange detaljer og funktioner.

Beautiful widgets
Synes du at nogle af ikonerne på din skærm ser noget kedelige ud? Eller kunne du godt bruge en fiks genvej til eksempelvis strømstyring? Så er Beautiful widgets måske noget for dig. Programmet koster lidt, men pengene er måske givet godt ud, hvis dit liv bliver nemmere med nye ikoner og widgets?

Runkeeper
Runkeeper er et aldeles glimrende program, hvis du har det med at tage en løbetur i ny og næ. Det holder styr på din løberute og diverse tider, og hele molevitten bliver synligt på internettet, hvis du er interesseret i det. Programmet, der er gratis, kan naturligvis også bruges til andre sportsgrene.

Winamp
Mangler du en ordentlig medieafspiller i stedet for den til tider noget kedelige standard afspiller? Så kast et blik på gode gamle Winamp, som lever i bedste velgående. De har skabt en brugbar afspiller til Android. Den er helt gratis.

Evernote
Evernote er til folk, som ofte har behov for at tage noter. Disse noter gemmes på telefonen, og via den gratis registrering vil noterne samtidig være tilgængelige på internettet. Programmet er uundværligt hvis du lige skal ordne en indkøbsseddel, huskeliste eller tage et billede af noget du skal undersøge senere. Evernote er en gratis service.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *