Headset fra Roccat

Headset fra Roccat

Ikke et ord om julen, og så alligevel. Vi nærmer os højtiden, hvor familier rundt omkring gør sig store anstrengelser for at finde den gode gave til familiens nørd, som nyder et godt computerspil. Her kommer to forslag fra tyske Roccat, der er kendt for deres kvalitetsprodukter til gamere fra hele verden.

Et af de nyeste produkter fra Roccat er deres professionelle headset, Kave XTD Stereo, som lander i de danske butikker en af de nærmeste dage. Dermed får den populære XTD familie altså et nyt medlem, og der er en hel del at glæde sig til. Der er nemlig tale om et headset, der er behageligt at have på, trods en pæn stor størrelse. Øerne fryser i al fald ikke, når du sidder med XTD Stereo på hovedet.

Overlegent headset til computerspil

Der er masser af detaljerigdom, når XTD skal transmittere alle de mærkværdige lyde, du er omringet af i et moderne computerspil. Fodtrin, åndedrag, granater, skudsalver og dialog skildres glimrende i XTD Stereo, og det er næsten som at være der selv, når helvedet bryder løs i de moderne actionspil. Hvis du plejer at spille sådanne spil med højttaleren tændt, bør du afprøve dette headset, for så vil du for alvor bemærke en masse fede detaljer.

Som det antydes er der naturligvis en mikrofon hægtet på headsettet, og denne kan roteres 360 grader, så du hurtigt er klar til at give medspillerne de rette ordrer. Som nævnt er det et behageligt headset at have på ørerne, og så ved længere tids brug, men jeg skal alligevel ikke undlade at sige, at det bestemt også er rart at få luft til ørerne efter længere tids brug.

Headsettet egner sig klart bedst til spil. Jeg forsøgte at gå på Spotify og lytte til noget god musik med Dire Straits, men konkluderede hurtigt, at der skal der andre høretelefoner til. Taler vi om headset til computerspil, bør du absolut afprøve XTD Stereo. Headsettet er set til 649 kroner på nettet.

www.roccat.org/Products/Gaming-Sound/ROCCAT-Kave-XTD-Stereo/

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *