Handel af medicin på internettet

Handel af medicin på internettet

Jeg har lige haft fat i en vagtlæge. Problemer med det højre øje. – Betændelse, sagde flinke vagtlæge. Så jeg skal på apoteket om et øjeblik. Apoteket er jo stedet vi går hen, hvis vi skal bruge medicin, og sådan har det været i mange år, men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan. Vi har jo internettet, og man kan købe rigtigt mange spændende ting på det imponerende internet. Også medicin.

Det er bare de færreste af os, som handler medicin på nettet. Kun ni procent af danskerne har købt håndkøbsmedicin på internettet, og når det handler om receptpligtig medicin, er tallet blot to procent. Det viser en undersøgelse fortaget af Eniro.

– Danskerne er blandt de europæere, der handler mest på nettet, men på nogle områder har digitaliseringen ikke for alvor fået fat i indkøbsvanerne. Når det kommer til medicin, handler det nok om, at vi vil være helt sikre på, at vi køber det rigtige produkt. Der kan det føles mere trygt, at man fx kan tale med en medarbejder på apoteket. Derfor er netapotekernes store opgave at skabe den samme oplevelse af sikkerhed og tryghed, siger Stefan Kercza, koncernchef hos Eniro.

Snak med den dygtige farmaceut

Og jeg forestiller mig at danskerne stadig i en rum tid fortsat vil foretrække den fysiske butik frem for netapotekets udvalg. Her er der ganske vist åbent døgnet rundt, men hvis man tager på apoteket, skyldes det vel ofte en akut mangel på medicin. Desuden kommer vi ikke uden om at en snak med en dygtig farmaceut kan gøre den store forskel. Det er alt andet lige ikke lige gyldigt hvilke piller vi stopper i os, hvis vi har ondt. Denne rådgivning får man naturligvis ikke på et netapotek.

Jeg skal blankt indrømme at det ikke er min livret at stå i kø på det lokale apotek i Svendborg, så jeg vil ikke udelukke at netapoteket tages i brug næste gang jeg skal have en ny forsyning af hovedpinepiller, Strepsils eller salve, som man løbende har brug for året rundt i en familie som vores. Jeg vil dog fortsat besøge apoteket i byen, hvis jeg har behov for rådgivning og vejledning. Man kan læse sig til meget på nettet, men heldigvis er en veluddannet farmaceut i min verden det rette valg, hvis man har spørgsmål til alternative plejemidler, når det handler om sygdom og ondt i kroppen.

www.webapoteket.dk

Læs også:

1 Comment

  1. Allan F

    Det er en herlig måde at undgå dels ulidelig varme og stank af kemikalier på apoteket. Imidlertid ligger der en lille bitte “indbygget fælde” i konceptet, for der er ikke særlig langt fra netapoteket til helt at undgå doktormanden’s irriterende tider og manglende lydhørhed. Derfor ty’r flere og flere til nettet’s kopimedicin, som dels er billigere og dels nemmere tilgængelig. På nettet kan man uden problemer anskaffe sig forskellig psykofarmaka, som er udskrevet med stor forsigtighed iflg. Sundhedsstyrelsen’s generelle asnvisninger. Vil man booste sine træningsresultater, er det en smal sag at få tilsendt androgene hormoner, som jo er fremmende for muskelmassen og motivationen. Desuden kan man også med lethed erhverve både “speed” og analgetika i form af forskellige morfin præparater. Undgå for Jeres egen skyld at falde for den fristelse, for man leger med liv og helbred, da mange (de fleste) af disse tjenester ikke er under nogen som helst kontrol – og vejledningen mht indtagelse er mangelfuld. Man bør ene og alene holde sig til webapoteket, hvor man serviceres af professionelle, og produkterne man modtager har påasseret kvalitetskontrollen.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *