Guide: køb af iPad etuier

Guide: køb af iPad etuier

Dette indlæg er skrevet af Anders Hansen, som står bag det danske firma CoverMe. De handler med lækre tasker og covers til Macbook, iPad og iPhone. Indlægget handler om forskellen på “covers”, “sleeves” og “cases”.

Hvilken type etui skal du have? Et cover? Et case? Et sleeve? Et smartcover? Der findes efterhånden et kæmpe udvalg, og det kan til tider også være svært at overskue hvad der gemmer sig bag de forskellige navne. Denne guide vil give et kort overblik og hvad der gemmer sig bag de forskellige betegnelser, samt beskrive nogle af de fordele og ulemper disse har.

Covers og Cases
Covers og Cases dækker over den samme form etui, og bruges mere eller mindre synonymt af forskellige producenter. iPad Covers er kendetegnet ved at være designet til at sidde på iPad’en permanent, og beskytter derfor iPad’en hele tiden. De fleste kan åbnes, således at skærmen er tilgængelig når den skal bruges og beskyttet når man ikke bruger den. Udformningen varierer imidlertid rimelig meget. Den mest basale version af et cover har kun plads til iPad’en, de mere avancerede versioner har også plads til skriveblokke, kuglepen, visitkort og meget mere. De fleste covers er enten i plastic, læder eller canvas eller en combination af disse.

Sleeves
Sleeves er modsat covers udelukkende en taske iPad’en er i når den ikke benyttes. iPad er således ikke beskyttet når man bruger den, hvilket selvfølgelig kan være en ulempe, men omvendt foretrækker mange også ikke at gøre den større ved at bruge et cover der sidder på hele tiden. Udformningen variere en del, men den grundlæggende er en lukket taske med en lynlås i den ene side, hvor coveret kan tages ud og ind. Sleeves er som regel oftest meget simplere at lave rent teknisk, og der findes derfor også langt flere creative løsninger i forhold til design og materiale valg. F.eks kan nævnes materialer som sleeves i kork, uld, træ og tweet og designs som konvoluter og postpakker.     

Smartcovers
Apples eget bud på hvordan man beskytter sin iPad er et cover der udelukkende dækker forsiden, og som nemt kan tages af og på, da det udelukkende sidder fast med magneter. Det fungerer virkelig godt, og beskytter skærmen godt. Resten af iPad’en er imidlertid ikke beskyttet, og specielt bagsiden har en tildens til at blive ridset hvis man har den løst i en taske. Coveret er bygget så det kan foldes sammen på to forskellige måder, og man bagefter kan læne iPad’en opad det. Det giver mulighed for en skrive vinkel på omkring 15 grader, og en næsten horisontal vinkel som er praktisk hvis man skal se film, videoer eller billeder.

Konklusion
Valget mellem et cover, sleeve eller smartcover er meget afhængigt af hvordan og hvor man bruger iPad’en,

Et sleeve er praktisk hvis man går op i at beskytte coveret, men stadig foretrækker at holde iPad’en ”ren” når man skal bruge den. Går man op i mode, er der oftest også flere muligheder indenfor sleeves.  

Et cover er optimalt hvis man går meget op i beskyttelse, er fumlefingret eller har børn der også bruger den. Med et cover er man sikret at iPad’en altid er beskyttet, og chancen for at smadre den er derfor minimal.

Et smartcover er den løsning der holder iPad’en så lille som mulig, men samtidig også yder mindst beskyttelse. Er det vigtigste at  få hurtig adgang og holde den lille, er smartcoveret en god løsning. 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *