Grundlæggende SEO for dummies

Grundlæggende SEO for dummies

Nej, det må du altså undskylde. Overskriften var ikke for at chikanere eller genere dig. Dummies er bare blevet sådan et hipt udtryk på nettet, der i realiteten kan oversættes til ”begyndere”. Dummies er bare lidt amerikaniseret, og vi kan godt lide at føre os frem her på Nettips – altså i begrænset omfang forstås.

Grundlæggende SEO for dummies er et lille indlæg, som skal forsøge at hjælpe dig i gang med at give din hjemmeside en grundlæggende omgang SEO på dit website. Måske synes du at der er for få besøgende på dit website, og derfor vil du lige give hjemmesiden et brushup med lidt teknik, så dine placeringer i Google forbedres.

I mandags holdt jeg et lynoplæg i Fremtidsfabrikken, Svendborg, hvor jeg havde 20 motiverede og engagerede tilhørere på stolene. Vi fik tre gode timer sammen, hvor vi på få splitsekunder fik sat gang i tankerne. Når man går i gang med grundlæggende SEO er det nemlig vigtigt, at man lige gennemtænker de søgeord, som man gerne vil findes på. I løbet af de tre timer snakkede vi om mange spændende ting, så her er et miniresume fra oplægget.

  1. Skriv de gode tekster, hvor du serverer kvalitet for dine læsere. Sørg for at få pakket teksten ind med de relevante søgeord, og husk at du gerne må bruge synonymer, når du skriver. Tekstlængden må gerne være 300+ ord.
  1. Brug de ord, som dine besøgende formodes at bruge. Hvis du for eksempel gerne vil sælge dig selv som it underviser, nytter det ikke at du kalder dig it konsulent på hjemmesiden!
  1. Log ind på dit site og find det sted, hvor du kan indtaste TITLE for dine sider. Hver side bør have sin egen TITLE, og det er naturligvis meningen at dine søgeord placeres i de enkelte TITLEs.
  1. Når du skriver overskrifter, så brug de tags, som hedder H1, H2 og så videre. Søgerobotter elsker H1 og H2 tags, men forsøg at holde dig til én H1 pr side. Hvis du bruger to eller flere, risikerer du at robotten bliver mistænksom.
  1. Hvis du har mulighed for at bestemme, hvordan dine URLs skal se ud, så forsøg at proppe de gode søgeord ind i disse, fx www.ditdomæne.dk/søgeord
  1. Brug billeder! Inden du indsætter billeder, skal du navngive disse, så dine søgeord bliver en del af filnavnet. Paraply.jpg er meget bedre end dsc5543.jpg. Put også gerne en Alt tekst på billedet.
  1. Sørg for at din menustruktur på sitet er logisk, og at den er i harmoni. Dette kan jeg ikke forklare på en linje eller to, men spørg dig selv: er det nemt for mennesker at finde mine produkter/services? Hvis ikke, har robotten formentlig samme problem.
  1. Få andre hjemmesider til at linke til din side. Husk for pokker at bruge de sociale medier, så du får spredt linket til din hjemmeside der. Prøv at friste folk til at dele dit link på de sociale medier. Det er ren sukker for en robot. Brug gerne interne links, så du for esempel på forsiden skriver om en af dine undersider og linker direkte til denne underside (på forsiden).
  1. Opdater din hjemmeside. Robotter bryder sig helst ikke om old news – det gøre mennesket jo heller ikke. En opdateret hjemmeside vidner om dynamik – og robotter er pænt dynamiske…
  1. Har du brug for assistance, kan du købe mig. Læs mere på www.bojsen.dk

Læs endvidere denne SEO guide hos Waimea

Related posts

1 Comment

  1. mikael christiansen

    hastighed optimering er også noget af det grundlæggende , jeg bruger meget https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/ i at optimere min egen hjemmeside en lynhurtige side er højere oppe i google resultatet mange har en meget lav mobil pagescore der gør de er meget lavt placeret i søgemaskiner i mobil søgninger

    jeg har en wordpresss side verdens mest brugt cms system ,jeg bruger plug in image optimere billeder ,wp-rocket.me , autoptimize Wordfence sikkerhed plug in

    Reply

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *