Gratis Windows 8 for Dummies

Gratis Windows 8 for Dummies

Windows for Dummies! Er det noget for dig? Jeg indrømmer det gerne: jeg er en helt nybegynder af Windows 8, og der er mange spørgsmål, der rumsterer i mit hoved.

Umiddelbart er der jo mange ting, der stadig er som de længe har været i Windows, men der er også nye begreber som Startskærm og Charms, og hvis man ikke lige kan gennemskue hvad det er, så må man ty til Google. Man kan også hente denne gratis Windows 8 for Dummies. For Dummies serien har eksisteret siden mor var knægt, og man kan hente alskens litteratur om alskens it på alskens hjemmesider. Denne Windows 8 for Dummies downloades som pdf fil og hentes hos Dell, som står bag ideen. Man kan vel godt kalde det et genialt PR stunt. Man skal lige aflevere lidt oplysninger, inden du får lov at hive den ned til din harddisk.

Den gratis bog, Windows 8 for Dummies, er på 147 sider, og har en række interessante kapitler, som sikkert vil fange de flestes opmærksomhed. Bogen er desværre udelukkende på engelsk, men den er alligevel værd at hente, vil jeg mene. Du får introduktion til mange emner, for eksempel

  • Den nye Startskærm i Windows 8
  • Det traditionelle Skrivebord
  • Sådan gemmer du lokalt og i skyen
  • Apps
  • Ti ting du vil hade ved Windows 8

147 sider lyder af meget, men med en pæn, stor tekststørrelse og passende antal illustrationer, er hæftet bestemt læsevenligt. Windows 8 for Dummies er anbefalelsesværdig og fylder lige omkring 11 MB.

http://marketing.dell.com/windows-8-ebook

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *