Gratis Tweak UI til Windows 7

Gratis Tweak UI til Windows 7

Tweak UI er for mange et mystisk begreb. Hvad gemmer sig bag ordet “tweak” og de to bogstaver “u og i”, hvad gør de godt for? Tweak er et amerikansk begreb, der dækker over at man kan “tweake” sin computer. Haha. Meget morsomt formuleret ikke… Øhm, at tweake betyder at du finjusterer på visse ting i din computer, så den opfører sig bedre og mere efter, hvordan du ønsker tingene. U og i står for User Interface, altså brugerfladen, og med disse indledende bemærkninger er jeg parat til at fortælle om et gratis Tweak UI til Windows 7 og Vista. Et bitte program på få hundreder kilobytes, men med en effektiv dagsorden.

Skræddersy din Windows
Efter at du har downloadet programmet, pakket det ud i en mappe og måske har skabt en genvej til programmet, er du ved at være køreklar til at skræddersy din Windows. Programmet er overskueligt bygget op, og logikken er helt klart til stede i Ultimate Windows Tweaker, som programmet officielt hedder. Velkomstbilledet fortæller dig lidt om din Windows grundkonfiguration, og så har du ellers en venstremenu, som bringer dig tættere på den perfekte Windows ifølge dig selv.

Personlige indstillinger, brugerkonti, systemets ydeevne, sikkerhedsindstillinger, netværk og Internet Explorer er nogle af de emner, der venter på dig, og tro mig: der kan virkelig gå sport i at fintune sin Windows. Mulighederne er mange, og de fleste ligger allerede i din Windows. Med Ultimate Windows Tweaker bliver det dog langt lettere at finde og bruge mulighederne. Det skal også kraftigt understreges, at du nok kun bør røre ved “knapper”, som du har forstand på. Man kan for eksempel slå alle Windows opdateringer fra, og det er ikke umiddelbart noget jeg anbefaler mindre erfarne brugere at gøre.

www.winvistaclub.com/Ultimate_Windows_Tweaker.html

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *