Gratis spil: Julemanden i knibe

Gratis spil: Julemanden i knibe

Vi ved det godt: hvis man er barn (eller bare barnlig) er der laaaaang tid til, før gaverne under juletræet skal åbnes. I denne ventetid er det en udmærket ide at sætte sig ved pc’en og hygge sig med lidt gratis underholdning. Julemanden dukker jo op i aften, men hvorfor ikke allerede nu lade ham underholde os? Det kan du for eksempel gøre med det gratis spil Santa Claus in Trouble. Du skal downloade lige omkring ti MB, men så er du også parat til at installere et hyggeligt julemandsspil med julemusik og julestemning.

Santa Claus in Trouble er et såkaldt platformsspil, hvor du hopper fra bane til bane og samler julepakker op. Spillet er bygget op i 3D-lignende verdener, og du styrer julemanden med tastatur, mus, joystick eller en kombination. Når man tager i betragtning, at det er et gratis spil, så er det absolut værd at afprøve. Spørgsmålet er om du er i stand til at hjælpe julemanden med at samle pakkerne. Ellers er julen måske tabt. Spillet byder på ti levels, og selv om du ikke skal forvente at der er baner til hele julen, så er det et herligt pust i juledagene. Hohoho.

http://santa-claus-in-trouble.uptodown.com/en

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *