Gratis spil i miniformat

Gratis spil i miniformat

Keder du dig i juleferien? Så tøv ikke med at besøge dette websted, som har samlet en række links til gratis spil, der ligger til fri afbenyttelse på internettet. Du finder en masse små fornøjelser, og selv om der ikke er tale om kvalitetsprodukter, er der alligevel mange små perler imellem. Især er det gældende, at hvis man har en portion humor, så skal det nok gå alt sammen. Et af de første spil jeg afprøvede fra linket, er med fodboldspilleren Thierry Henry i hoved(skurke)rollen. Her skal man nemlig score mål med hånden – med slet skjult budskab til landskampen imod Irland.

Ellers tilbyder hjemmesiden links til sportsspil i forskellige udklædninger. Og der er virkelig mange at vælge imellem. Også af de mere aparte af slagsen. For eksempel Janey Thomson’s marathon, hvor du med to piletaster på tastaturet sætter fart under en marathonløber. Det spil muntrer du dig garanteret ikke ret længe med.

Så er der også minispillet med en greyhound i centrum, eller hvad med en omgang zombie cricket? Var det noget? Faktisk er der rigtigt mange links til mange halvkiksede minispil, så Nettips.dk ønsker ikke vores rygte spoleret, hvis du efterfølgende giver os skylden for at have misbrugt din tid. Du klikker dig ind på linket på eget ansvar. Skal du stadig overbevises? Så se denne liste over nogle af de spil, der venter:

Cricket
Fodbold
Rugby
Golf
Minigolf
Tennis
Bowling
Vintersport
Pubsport!
Motorsport
Pong!
Atletik
Kajaksport
Og så den mest vanvittige: Crash Test Dummy

www.guardian.co.uk/sport/2008/may/27/games.toys

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *