Gratis samarbejde om dokumenter

Gratis samarbejde om dokumenter

Når det kommer til samarbejde i mindre virksomheder, er det ofte den digitale del, der driller. En ting er hvad man bliver enige om på et team-møde, men en anden ting er at få struktureret  det hele elektronisk, så alle ved, hvem der gør hvad. Outlook og Project er to redskaber fra Microsoft, som til dels kan bruges til dette arbejde, men det forkromede overblik kan forsvinde i mulighederne, og desuden koster disse programmer penge. Projectplace er et svensk foretagende, som nu kommer promoverer en gratis løsning.

Denne løsning har de givet det engelske udtryk To do (at gøre eller skal gøres). Her har de via små tavler og kort gjort det visuelt lettere at holde rede på en arbejdsproces og arbejdsgang, og det er hermed blevet nemmere at holde fokus på fælles mål og samarbejde hen imod at løse opgaverne.

Grønne og gule post it sedler

10.000 brugere har registreret sig på hjemmesiden. Den lille løsning til et team og fem medarbejdere er gratis. Hvis du er en del af en større organisation, koster det penge (priser kan ses på hjemmesiden). En af disse brugere er Daniel Zutavern, og han udtaler følgende i en pressemeddelelse:

– Jeg er begejstret for, at ToDo er så let at anvende.  At kunne trække og slippe kort med aktiviteter på tavlen i takt med, at et projekt skrider frem, giver en fantastisk brugeroplevelse. Der er mange kanban-værktøjer på markedet, og jeg kender de fleste af dem. ToDo har et stort potentiale, da det er enkelt, godt og fleksibelt.

Og det er netop de små kort, som gør den store forskel. På disse små kort kan du placere billedet af den ansvarlige for delen, og man kan notere opgave og deadline. Det er med andre ord en erstatning for mange af disse vægge, der er klistret til med gule og grønne post it sedler. I stedet har man overblikket på computerskærmen, hvor alle implicerede naturligvis har adgang til oversigten. Man kan også hente To do som app til smartphones.


https://todo.projectplace.com/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *