Gratis rejseguide: Wikivoyage

Gratis rejseguide: Wikivoyage

Mange læserne herinde kender ganske udmærket Wikipedia. Wikipedia er et stort leksikon, der drives af mennesker fra hele verden. Her kan du og jeg gå ind og kloge os på områder, hvor vores forstand er stor, og Wikipedia er da også et af de mest besøgte websites af alle på internettet. Nu er folkene bag Wikipedia ude med en ny service for netfolket: Wikivoyage. Wikivoyage er en gratis rejseguide, som du kan få stor glæde af, når du skal på udlandsrejse.


Sådan en gratis rejseguide skal naturligvis afprøves. Wikivoyage er indtil videre bygget op på ni sprog, blandt andet engelsk, svensk, fransk, tysk, spansk og russisk. Det danske sprog er jo knapt så udbredt på verdensplan, så det er nok tvivlsomt, om Wikivoyage kommer i en dansk udgave. Wikivoyage er ganske god at slå op i, hvis du skal have tips og tricks i form af en rejseguide, der tager dig i hånden og fører dig spændende steder. I disse sekunder ligger der næsten 27.000 artikler på engelsk, så der er nok at gå i gang med.


Denne gratis rejseguide kan du for eksempel bruge, hvis du skal en tur til London, København, Berlin, Paris, New York, Madrid, Barcelona, Amsterdam eller Rom. Eller andre spændende steder i verden. Ved at søge efter en bestemt by eller rejsemål får du præsenteret en læsevenlig artikel om det pågældende sted. Du får blandt andet hjælp til



  • Transport

  • Mad og drikke

  • Seværdigheder

  • Det bør du købe

  • Overnatning 

  • Valuta

Der er desuden en god liste over de forskellige ambassader, der forefindes det pågældende sted. God tut med denne gratis rejseguide!


www.wikivoyage.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *