Gratis program ændrer lydformater

Gratis program ændrer lydformater

Somme tider er lydformaterne ens bedste uven! Det kommer lidt an på omstændighederne, men det kan ske, at ens MP3-afspiller eller telefon har svært ved at håndtere de lydfiler, som man typisk henter via internettet. Det mest almindelige er at MP3-filer afspilles uden nævneværdige problemer, men hvis man ejer en iPod, opdager man hurtigt at der kan være udfordringer der skal løses. Derfor er det nogle gange en god ide at konvertere lydfilerne til et andet lydformat. Dette kan gøres nemt og hurtigt med det gratis program Hamster Audio Converter, som virker til 32 og 64 bit Windows computere.

Hamster Audio Converter fungerer på den simple måde, at du henter lydfilerne ind i programmet. Herefter går Hamster Audio Converter i gang med at analysere lydformaterne. Når det er gjort, fortæller dette dejlige gratis program en række informationer om hvert enkelt nummer: Band, titel, længde og lydformat. Herefter klikker du på det lydformat, som du ønsker sangene i. Vupti: så går Hamster Audio Converter i gang med at konvertere dine lydfiler. Programmet kan også flette lydfiler til én lang lydfil, hvilket kan være praktisk i forbindelse med lydbøger. Der er en række apparater, som du kan vælge imellem, for eksempel HTC, Apple, Microsoft, Blackberry og Nokia.

Bemærk! Under installationen af programmet risikerer du at installere ASK Toolbar og deslignende. Vær derfor opmærksom på at få det fravalgt, hvis du installerer programmet.

http://audioconverter.hamstersoft.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *