Gratis pauseskærme

Gratis pauseskærme

Når computeren ikke har været brugt i x antal minutter, sker noget på skærmen. Her er forslag til gratis pauseskærme.

Nogen bruger gratis pauseskærme med fornøjelse, mens andre væmmes ved det. Emnet er pauseskærme, altså de hersens ting, der pludselig træder i karakter, når computeren har stået ubrugt hen i x antal minutter. Personligt er jeg ikke så interesseret i den slags pauseskærme, men jeg ved at mange computerbrugere sætter en ære i at have en interessant pauseskærm. Nettips forærer hermed forslag til gratis pauseskærme, som kan hentes på nettet. Vi anbefaler som altid at scanne downloadede sager for snask og uhumskheder.

Ild i skærmen
Denne gratis pauseskærm sætter bogstaveligt talt ild til din skærm. Altså på ufarlig vis forstås. Du kan tilføje din egen musik til pauseskærmen eller du kan vælge lyden til et knitrende bål.
www.laconicsoftware.com

Byer på kloden
Er du mere geografisk anlagt, er Cities of Earth måske lige dig. Her får du jordens byer serveret i 3D. Desuden får du supplerende informationer om de enkelte byer.
www.screenomania.com/cities-of-earth.html

The Matrix som gratis pauseskærm
Folk, som anser filmen The Matrix for at være kult, bør lige tjekke denne screensaver ud. YZMatrix giver dig tal og bogstaver i massevis – interessant?
www.e-graviton.com/matrix

Johnny Castaway
Måske verdens mest berømte pauseskærm? Denne ensomme gut hedder Johnny Castaway, og hans tilværelse på den øde ø kører på 17. år.
http://web.onetel.net.uk/~gnudawn/johnny/

Hvad er klokken?
Endelig får du her tilbuddet om et gratis ur på Skrivebordet. Atomic Clock Screensaver serverer klokken eller tiden om du vil på knivskarpe sekunder. Vær opmærksom på en ressourcesulten pauseskærm.
www.clock-desktop.com/atomic_clock.shtml

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *