Gratis online hjælp til lektier

Gratis online hjælp til lektier

Vores børn, som til dagligt går i skole, oplever somme tider den tort at få lektier for. De stakler. Det har vi voksne jo ofte prøvet igennem vores liv, så ungerne får sjældent medlidenhedspoint fra os. Til gengæld hjælper vi dem gerne, hvis de oplever problemer med deres lektier. Hedder det for eksempel “den Fussball” i akkusativ, og hvordan er det lige med Pythagoras? Voksne kommer også somme tider til kort, når det handler om lektier, så jeg har i mange år fundet nyttig hjælp via søgninger i Google, hvis knægten (og jeg) ikke kunne løse en given opgave. Nu er der et nyt tilbud til børn, der går i 5. – 10. klasse: gratis hjælp til lektier via internettet. Hvis man altså bor i Frederiksberg Kommune.

 

Det er Statsbiblioteket, som tilbyder denne gratis hjælp til lektier i samarbejde med Frederiksberg Kommune til kommunens elever. Tanken er at alle elever, uanset køn og forældreindtægt, får adgang til gratis hjælp til de forbistrede lektier. 400 frivillige folk stiller deres viden til rådighed for skoleeleverne som tilmed kan logge ind anonymt og hente hjælp, uden at nogen ved, hvem der gemmer sig bag nødråbet om lektiehjælp. De risikerer dermed heller ikke at skulle stå virtuelt ansigt til ansigt med en person, som de måske kender fra dagligdagen.

Statsbiblioteket har siden 2010 tilbudt gratis hjælp til lektier til udvalgte skoler, og det har været en succes. Eleverne får gratis hjælp til lektier inden for for eksempel dansk, matematik og sprog, og frivillige hjælpere sidder klar fra klokken 14-17 fire dage i ugen.

www.lektier-online.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *