Gratis netradio med Antenna

Gratis netradio med Antenna

Nå, nu sidder jeg så her igen med en planlagt artikel-idé foran mig. Hvor ville det være rart med noget musik til at ledsage tankerne. Lidt netradio ville være sagen. Hvad gør jeg så? Jo, jeg installerer gratisprogrammet Antenna, som giver mig gratis netradio fra mange forskellige radiostationer fra hele verden. Nemt, hurtigt, snildt.

Antenna er et bitte stykke software, det fungerer glimrende, og det skal programmet have ros for. Ofte har jeg oplevet lignende programmer, som desværre halter, når det handler om “pålidelige” radiostationer: bedst som man tror at man skal lytte til en engelsk undergrundsstation, viser det sig at programmet forbliver tavs, enten af den ene eller den anden årsag. Antenna er anderledes. Det ser nemlig ud til at folkene bag programmet med jævne mellemrum tjekker programmets indbyggede radiostationer. Man vælger for eksempel en radiostation via programmets indbyggede flag eller via Yahoo Maps. Man kan også bruge Antennas søgeboks til at finde radiostationer, som spiller musik efter ens smag.

Kræver en stabil internetforbindelse
Gratis netradio er rart, men det kræver naturligvis en rimelig internetforbindelse. Hvis forbindelsen er ujævn, risikerer man nemlig at musikken “hakker”, og så forsvinder charmen ved rytme og sang. Skal der dryppes malurt i Antenna må det være en manglende mulighed for manuelt at tilføje stationer i programmet. Jeg savner DRs P3 kolossalt, og derfor gik jeg på research for at se, om jeg selv kunne føje P3 til programmets ellers fine udvalg af radiostationer. Det lykkedes desværre ikke. Måske er du dygtigere end mig?

www.bcdef.org/antenna

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *