Gratis firewall til Windows 7

Gratis firewall til Windows 7

Nu hvor Windows 7 er på trapperne og der sikkert er en hel del folk, der går og overvejer at skifte til dette styresystem, er der selvfølgelig flere ting man skal tage højde for. Er programmet let at bruge og kan det bruges sammen med Windows 7? PC Tools Firewall Plus er et utroligt godt bud på en gratis firewall, hvis man ikke vil nøjes med den indbyggede i Windows 7

Det er en af de nemmeste, gratis firewalls jeg nogensinde har installeret, og nu er selv Microsofts certificeringen  kommet i orden. Det var den endnu ikke første gang jeg havde den installeret på Windows 7 RC. Jeg valgte en standard installation for nemhedens skyld, og der er også mulighed for at installere som expertbruger, hvis du har mod på det.

Gratis firewall afviser alle forsøg

Som sagt er den gratis firewall – PC Tools Firewall Plus – nem at have med at gøre, og den virker med to-vejs blokeringer. Det vil sige at du kan stoppe ukendte programmer, der vil på nettet eller ind på din maskine. Muligheden for at give tilladelse til at specielle programmer eller porte får netadgang findes også. Jeg kørte blandt andet en Leak test på firewallen, og den afviste blankt alle forsøg, og det anser jeg som et stort plus. Shields Up klarede den også til UG.

Ved overvågning af de applikationer, der går på nettet gennem denne gratis firewall, skulle det være muligt at holde trojanere, såkaldte backdoors og keyloggere og andet “skadeware” fra din computer og samtidig sikre, at dine private informationer ikke bliver stjålet.

PC Tools Firewall Plus har været igennem en test ved Matousec.com. Testen bestod af en suite af 84 test, og resultatet var at PC Tools Firewall Plus lagde sig som den tredjebedste med en score på 99 procent efter Comodo og Online Armor. Firmaet bag programmet er ligeledes kendt for blandt andet Registry Mechanic. Ikke dårligt af en gratis firewall.

Den gratis firewall er kompatibel med Windows 7 (32/64bit), Vista (32/64bit) og XP (32bit)

Testresultater: www.matousec.com/projects/proactive-security-challenge/results.php

Læs også:

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *