Gratis e-bøger

Gratis e-bøger

Pas på, for hvis nogen frister med gratis e-bøger, kan de have skumle hensigter. I april 2016 bragte DR en historie om et sted på nettet, der fristede med gratis e-bøger. Problemet var blot, at fuskere stod bag det gode tilbud, og at den eneste dagsorden bestod i at lokke oplysninger ud af godtroende folk.

Nu behøver der ikke at være fusk indblandet, hvis der skiltes med gratis e-bøger. E-bøger er blevet meget populære, fordi folk læser dem på deres iPad eller anden tablet. Nogen læser dem sågar på smartphone. Det gør jeg ikke. Dertil er min alder for fremskreden til at mine øjne kan holde til det.

Download gratis e-bøger på nettet

Du kan dog sagtens downloade gratis e-bøger på nettet. Ud over bibliotekernes side E-reolen.dk, er der gode sites som gratisbørnebøger.dk, der i sommerperioden tilbyder gratis bøger, og i går gjorde BiB det helt gratis at downloade én e-bog pr. elev om måneden. Det skal de have tak for.

Bag Bib står forlagsdirektør Harald Tellerup, og han er med rette blevet spurgt til forretningsmodellen i at forære bøger væk. Bliver man rig af det?

– Umiddelbart kan det virke mærkeligt, at vi forærer bøgerne væk, men vi tror på, at man skal gøre det nemt for børn og unge at komme i gang med at læse. Hvis en elev helt gratis kan hente en e-bog, opdager hun hurtigt, hvor sjovt det er at læse, og når flere elever ”smittes” af den samme læselyst, forstærker det den enkelte skoles incitament til at købe fuld adgang til et produkt som BiB. Lysten til at læse skal grundlægges i de tidlige år og på de digitale medier. Det er nøglen til hele vores branches fremtid.

1 gratis bog pr måned

Og det giver jo rigtig god mening: at give noget væk for så derefter at vinde på produktet på den lange bane. Microsoft har forsøgt at gøre det samme ved at stille kontorpakken gratis til rådighed for børn i grundskolen. Er de først blevet dus med Word eller Excel, er der gode chancer for at de fortsætte med at bruge pakken, når de forlader skolen.

Hvis du har børn med Uni-login, kan de uden problemer logge ind på Bib og dermed hente 1 gratis bog pr måned. Skoler kan tegne abonnement hos Bib, hvorefter eleverne kan hente et ubegrænset antal e-bøger året rundt. Bib har over 700 bøger klar til download. Det handler bare om at komme i gang.

www.bib.tellerup.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *