Gratis bookingsystem til din hjemmeside

Gratis bookingsystem til din hjemmeside

Har du en hjemmeside, hvor du på en eller anden facon har brug for et online bookingsystem? Måske driver du en bed and breakfast, måske er du frisør, måske er du formand i den lokale tennisklub, måske lejer du sommerhuset ud i ny og næ, måske står du for bookingen af traileren i nabolaget eller måske noget helt sjette? Så ville det måske være en ide for dig at se nærmere på et nyt, gratis booking system – endda på dansk.

Jakob Nielsen er positiv
SuperSaaS er navnet på et bookingsystem, der har ramt Danmark, og som jeg smugkikkede systemet på websiden, ser det da mere end interessant ud. Det er ikke kun beregnet til virksomheder eller foreninger, for privatpersoner kan også trække det ind på deres hjemmesider og bruge det der. Private har jo også behov for at få styr på deres aftaler. Og det kan de få nu med SuperSaaS. SuperSaaS er blevet kåret til at være blandt de 10 mest brugervenlige programmer af internetguruen Jakob Nielsen – du ved, ham den ”kedelige” med en masse tanker om brugervenlighed, især på hjemmesider.

SuperSaaS fungerer som en internet applikation, der kan tilpasses hjemmesiden i mere eller mindre omfang. Design og funktioner kan skrues sammen til eget behov, og systemet er ifølge firmaet så nemt at sætte op, at det virker i løbet af få minutter.
– Det er en kæmpe fordel for alle de brancher, hvor der bookes tider eller laves reservationer. Med få klik kan man nu helt gratis få markedets bedste kalender og booking system, der kan effektivisere arbejdsgange, som tidligere har været både omkostningstunge og administrativt besværlige, siger Lina Kvols, der er dansk country manager for SuperSaaS. SuperSaaS er gratis at komme i gang med, men har man behov for mere end grundmodulet, koster det fra 50 kroner om måneden.

www.supersaas.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *