Gratis billedprogram: XNView 2.0

Gratis billedprogram: XNView 2.0

Når det handler om billedprogrammer, er Photoshop kongen over dem alle. Photoshop koster kassen – flere tusinde kroner – og derfor skal jeg da heller ikke undlade at nævne Gimp, som er et gratis og fantastisk alternativ til Photoshop. Gratis billedprogrammer er altid populære, og min eget lille dengse hedder IrfanView. Ikke fordi at man kan ret mange ting i IrfanView, men fordi det er brugervenligt og enkelt at gå til.Men der er andre gode, gratis billedprogrammer. Her kan jeg også varmt anbefale XNView. Dette program er netop udkommet i en ny version, 2.0.

Udseendet i XNView 2.0 er næsten det samme som i tidligere versioner af programmet, men du kan downloade forskellige versioner: en bitte, en medium eller en udvidet version, og du kan endvidere hente versionerne i portable udgaver, så du kan medbringe programmet på en USB nøgle.

Et af programmets stærkeste sider er at du kan downloade ekstra plugins og addons. Hermed får du udvidet XNViews muligheder, så programmet eksempelvis kan åbne flere filtyper, og programmets funktionalitet udvides, så du for eksempel kan sende billeder direkte fra programmet til billedtjenesten ImagaShack.

Personligt er jeg ret pjattet med det gratis billedprogram IrfanView, hvis man blot skal foretage små, simple manøvrer på billedsiden, og hvis du ønsker et program der er skabt til at fremvise dine billeder på elegant og nyttig vis samt at foretage billedbehandling i det små, er XNView værd at kaste et blik på.

www.xnview.com/en/xnview

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *