Grand Slam Tennis 2 til Xbox 360

Grand Slam Tennis 2 til Xbox 360

For år tilbage nød jeg at svinge min tennisketsjer. Adskillige timer blev brugt på gruset, på gummiunderlag, asfalt og trægulve indendørs, og den ene skuffelse efter den anden skyllede ind over mit vindergén, som vist nok var temmelig understimuleret dengang. I dag har en knæskade sat en stopper for min tenniskarriere. Derfor er det altid glædeligt at finde lidt tennisfornøjelse frem, når nye gode spil udkommer. Electronic Arts har netop udsendt spillet Grand Slam Tennis 2 til Xbox 360 og PlayStation 3, og spillet udkommer for første gang i HD kvalitet og med understøttelse af PlayStation Move-controlleren.


Selv om spillet altså lanceres her i starten af 2012, er der gensyn med nogle af de kæmper, som jeg husker fra tennisbanerne i Skellerup på Østfyn. En af de største dengang var John McEnroe, som overtog tronen efter legendariske Bjørn Borg. Han er med i spillet i kommentatorboksen sammen med hårdtslående Pat Cash. Men heldigvis er det primært de nulevende legender, der er i de centrale hovedroller i spillet. Danske Caroline er helt anonym, og i stedet har EA Sports satset på navne som Federer, Djokovic, Sharapova, Murray, Serena Williams og Rafael Nadal. Bestemt ikke de værste navne at trække op ad skuffen.


Dette spil rummer som det eneste tennisspil samtlige 4 Grand Slam-turneringer, Australian Open, Wimbledon, US Open og French Open. Ketsjerkontrollen i Grand Slam Tennis 2 er forbedret ved hjælp af den højre, analoge styrepind og slå både med for-, og baghånd, smashes og flugtninger med kraft og præcision. Hvis du ejer en PlayStation 3 skulle det være ret fedt at spille dette tennisspil med Move-controlleren. Spillete r som sagt udkommet og du kan læse mere på spillets hjemmeside, hvor du også finder videoklip, screenshots og meget mere.


www.ea.com/grand-slam-tennis-2

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *