Gør lange webadresser korte

Gør lange webadresser korte

Her falder du lige over en artikel på Nettips og ønsker egentlig at videregive artiklen til vennerne på nettet. Ulempen er imidlertid, at artiklernes URL her på Nettips kan virke en anelse lange at give videre. De fylder i landskabet, kan man sige. Derfor har smarte folk opfundet services, hvor man kan gøre lange webadresser korte, så de er nemmere at sætte ind i mails eller sms-beskeder. Vi giver et lille overblik over nogle af disse tjenester, der gør arbejdet for dig. I denne artikel viser vi hvordan dette lange link
http://www.nettips.dk/hardware/1156-rygsaek-til-den-baerbare-fra-umates.html
er blevet forkortet

Nu er jeg jo lidt af en Google freak, så jeg starter med at nævne Googles URL shortener (som der hedder på fynsk). Som altid er det relativt nemt at anvende Googles system: du indtaster den lange adresse i ”søgefeltet”, og få millisekunder efter har du en erstatningsadresse. Det smarte hos Google er at du får en simpel statistik, der fortæller hvor mange gange folk har klikket på det ”forkortede version” af webadressen.
www.goo.gl
Forkortet URL: http://goo.gl/HtLS1

En anden populær tjeneste i denne boldgade er Bitly, som har opnået nærmest kultstatus via Twitter. Her får du også statistik over antal klik på den forkortede adresse, og hvis du opretter en konto hos Bitly kan du skræddersy dine forkortede URLs til en vis grad. Du kan eksempelvis knytte dit eget navn eller bestemte ord til dine URLs.
www.bitly.com
Forkortet URL: http://bit.ly/jgYmvJ

Cligs og TinyURL magter nogenlunde samme områder, og disse websites er bygget relativt ens op med adgang til statistik, hvor statistikken hos Cligs ser vældig interessant ud. Skulle der sidde læsere med erfaringer inden for dette URL område, er I meget velkomne til at kommentere herunder.
www.cli.gs og www.tinyurl.com
Forkortet URL: http://cli.gs/o6Zss0
Forkortet URL: http://tinyurl.com/6gxw7v5

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *